Ungdomstrænerne er på plads for den kommende sæson

Vores U17- og U19-hold kommer også næste år i gode hænder. Det bliver henholdsvis Benjamin Batsberg (t.h.) og Casper Jul Christiansen (t.v.), der i den kommende sæson skal stå i spidsen for morgendagens stjerner.

I denne sæson hedder det U16 og U18, men årgangene flytter sammen videre til den nye sæson efter sommer, og holdene bliver derfor til U17 og U19.

25-årige Benjamin Batsberg har i denne sæson styret tropperne for vores yngste ungdomshold, og det vil han altså også fortsætte med efter sommeren.

Til daglig læser Benjamin på lærerseminariet i Aalborg, hvor han er færdig om et år. Inden han blev træner i Aalborg Håndbold, har han tidligere bl.a. været træneransvarlig på Jammerbugt Skolecenter og Sønderbro Skolen, hvor han fortsat er ansvarlig for morgentræningen.

Som spiller har han erfaring fra udlandet, mens han i ungdomsårene selv har repræsenteret Aalborg Håndbold både som U16- og U18-spiller – noget som han nu drager nytte af.

– Som nordjyde er Aalborg Håndbold en klub, jeg kender rigtigt godt. Det er en klub, der dyrker eliten på senior- og ungdomsniveau, hvilket er med til at skabe et fantastisk professionelt miljø på tværs af årgange. Det har jeg selv oplevet på egen krop, og netop dette vil jeg, igen i den kommende sæson, prøve at give videre til fremtidens ligaspillere, siger Benjamin Batsberg.

Ny træner for U19-holdet bliver 24-årige Casper Jul Christiansen, der er uddannet DHF Talent- og Divisionstræner. Han har tidligere været træner for Randers HHs ungdomshold, Randers Elitesportscollege og JHF Kreds 4.

Til sommer er han færdig med læreruddannelsen, hvor han bl.a. er blevet uddannet idrætslærer. Og nu ser han frem til næste skridt.

– Jeg glæder mig til at få nye udfordringer i en meget ambitiøs og professionel klub med et spændende setup på senior såvel som ungdomssiden, siger Casper Jul Christiansen.
 

02152024 Aalborg_HC Zagreb_0002

Værd at vide om HC Zagreb

Bliv opdateret på seneste nyt om torsdagens kroatiske Champions League-modstander.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Stor børnedag den 10. oktober til kampen mod KIF Kolding

Den 10/10 er der børnedag i Sparekassen Danmark Arena, hvor Redz sammen med Aalborg Lufthavn har gjort noget helt særligt klar til alle børn
IMG_4813

Nederlag mod GOG

Tekniske fejl og misbrugte chancer kostede dyrt i dagens udekamp mod GOG, der endte med et klart nederlag på 39-27.

Håndbold i verdensklasse