Update på skader før lørdagens kamp

Læs status fra cheftræner Stefan Madsen forud for opgøret mod GOG lørdag eftermiddag i Sparekassen Danmark Arena.

Torsdag var hele spillertruppen atter samlet til træning i Gigantium efter syv spilleres deltagelse ved EM-slutrunden i januar måned.

Forud for første opgør i Herreligaen i 2024 lørdag eftermiddag gør cheftræner Stefan Madsen her status i forhold til skader og sygdom.

– Heldigvis er de fleste spillere kommet godt tilbage fra slutrunden, men for Simon Halds vedkommende har han fået en forstrækning i den ene hoftebøjer, noget der skete under EM-finalen mod Frankrig. Det holder ham desværre ude af kamp i op til 10 dage. Dertil kommer at Niklas Landin har døjet lidt med lysken, uden at vi dog forventer at det ændrer på hans status til opgøret mod GOG, forklarer cheftræneren efter torsdagens træningspas.

EM-spillerne er desværre ikke de eneste der har været ramt af skavanker eller sygdom.

– Nej det er rigtigt, vi har været lidt uheldige på det seneste. Det er fortsat den tid på året hvor man bliver ramt af forkølelser med mere, og det gælder både for René Antonsen og Lukas Nilsson. De har begge været fraværende i dag på grund af sygdom, men vi håber og tror på, at de er friske til lørdagens kamp.

– Til gengæld glæder vi os over, at Jesper Nielsen igen er kampklar og kan deltage i spillet i begge ender af banen. Han har nok ikke energi til at spille en hel kamp, men kan sagtens bidrage med hans mange kvaliteter, afrunder Stefan Madsen.

Lørdagens totalt udsolgte opgør fløjtes i gang kl. 16.00 i Sparekassen Danmark Arena, hvor der inden kampstart vil være hyldest af 12 EM-spillere. Læs mere om dette her.

HHD_6838

Champions League-trøjerne er nu på auktion

Vil du sikre dig en af de unikke Champions League- og Final4-trøjer fra den nu overståede sæson? Så afgiv dit bud allerede nu.
HHD_6469

Nederlag i sæsonens sidste kamp

De tyske mestre fra SC Magdeburg var for stor en mundfuld, da kampen om bronzemedaljerne ved TruckScout24 EHF FINAL4 endte med et nederlag på 26-32.
HHD_6955

Højdepunkter fra kampen mod SC Magdeburg

Se højdepunkter fra søndagens opgør i LANXESS Arena i Køln.

Håndbold i verdensklasse