Værd at vide om THW Kiel

Læs facts om torsdagens tyske modstander i Machineseeker EHF Champions League.

• THW Kiels træner, tjekken Filip Jicha, er den kun tredje træner i klubben siden 1993. Noka Sedarusic var træner 1993-2008, hvorefter den nuværende tyske landstræner, Alfred Gislason, tog over og havde jobbet indtil 2019, det sidste år med Jicha som assistenttræner. Jicha sluttede sin aktive karriere i FC Barcelona i 2017.

• Samme Filip Jicha har vundet Champions League i 2010 og 2012 som spiller for THW Kiel og i 2020 som træner for klubben.

• THW Kiel har vundet Champions League fire gange – i 2007, 2010, 2012 og 2020. I 2020 med to nuværende Aalborg Håndbold-spillere, på holdet: Niklas Landin og Lukas Nilsson.

• 3. oktober 2023 var en trist dag for THW Kiel. Da blev holdet nemlig sendt ud af den tyske pokalturnering, DHB Pokal, allerede i tredje runde. Det er første gang siden 2001, at det tyske storhold er sendt så tidligt ud af pokalturneringen, som holdet har vundet 12 gange. Det var bundholdet i Bundesligaen, HSG Wetzlar, der nærmest sensationelt vandt 32-31, endda på Kiels hjemmebane. Nederlaget i pokalturneringen kom i kølvandet på en række svingende resultater for THW Kiel i Bundesligaen.

• THW Kiel og Aalborg Håndbold har indtil videre mødt hinanden 10 gange i europæisk sammenhæng, heraf otte gange i Champions League. De to første opgør daterer sig til 2004, da det daværende AaB Håndbold mødte THW Kiel i kvartfinalen i EHF Cuppen. Nederlag i Kiel, men uafgjort 32-32 på hjemmebane. I CL-sammenhæng er det blevet til én sejr til Aalborg Håndbold – 35-33 på hjemmebane 24. november 2021. 2. november 2022 sikrede Aalborg Håndbold sig for første gang point i Kiel ved at spille 36-36. De resterende seks indbyrdes opgør er endt med sejre til THW Kiel.

• Østrigeren Nikola Bilyk har i denne sæson overtaget anførerbindet i THW Kiel – efter Niklas Landin.

• THW Kiel topper puljen i Machineseeker EHF Champions League, hvor manindtil mødet med Sander Sagosen og Kolstad var ubesejret, men måtte indkassere det første nederlag med cifrene 34-30.

• Til gengæld har holdet allerede tabt fem kampe i den tyske Bundesliga, selv om der kun er spillet ca. en tredjedel af turneringen: 28-27 på udebane mod SG Flensburg-Handewitt, 34-31 på udebane mod SC Magdeburg, 35-30 på hjemmebane mod MT Melsungen, 32-31 ude mod SC DHfK Leipzig og 36-33 ude mod Hannover-Burgdorf. 10 minus-point, som kan betyde, at det tyske mesterskab allerede er uden for rækkevidde for de sejrsvante nordtyskere, i det Füchse Berlin og SG Magdeburg trækker fra i toppen. Kun de to øverste pladser i Bundesligaen giver adgang til næste sæsons Champions League – det ser svært ud for kielerne.

• THW Kiels sejr på 34-28 på udebane over Paris Saint-Germain var de zebra-stribede tyskeres første sejr i ni år på udebane mod det franske mesterhold.

IMG_1917

Hoxer: "Vi skal forbedre spillet i begge ender af banen"

Hør Mads Hoxers forventninger til sæsonens næstsidste testkamp, der spilles onsdag aften mod Skjern Håndbold.
Håndboldens dag 1

Kom til Håndboldens Dag i Sparekassen Danmark Arena

Torsdag den 20. august og fredag den 21. august holder Aalborg Håndbold og Hummel ”Håndboldens Dag”, et storstilet gratis arrangement, hvor du kan møde Aalborg Håndbolds ligaspillere, se det nyeste...
HHD_9924

Berlin besejret i medrivende testkamp

I en stopfyldt Sparekassen Danmark Arena fik Aalborg Håndbold skovlen under de tyske gæster, der blev slået med cifrene 30-28 efter pauseføring på 16-12.

Håndbold i verdensklasse