Vaskeægte topbrag i vente

Lørdag eftermiddag danner Jutlander Bank Arena ramme om kampen mellem Herre Håndbold Ligaens nummer 1 og 2, når GOG kommer på besøg. Kampstart er kl. 16.10, og opgøret kan følges direkte på TV2.

Der er lagt op til et gigantisk brag. Vi kommer med maksimumpoint i bagagen efter syv hidtidige ligasejre, mens GOG ligeledes er ubesejrede – dog med et enkelt pointtab undervejs efter uafgjort ude mod Skjern.

Kampen er samtidigt også et opgør mellem de to seneste sæsoners nummer 1 og 2, og på trods af udskiftning på flere markante positioner er begge mandskaber altså stadig at finde helt i toppen.

Hos gæsterne har de bl.a. fået tilgang af Anders Zachariassen og Morten Olsen – og sidstnævnte har hurtigt taget dirigentstokken hos GOG-mandskabet, og han topper assistlisten i Herre Håndbold Ligaen med 37 målgivende afleveringer indtil nu.

For vores vedkommende har der ligeledes været en del udskiftning, men de nye spillere er faldet godt til i truppen, og det har indtil videre ført til lutter sejre i denne sæson – bl.a. over netop GOG i Super Cuppen i starten af september.

Sejrsstimen bliver nu sat på prøve i lørdagens topbrag, men vi er naturligvis stærkt opsatte på at hente endnu en sejr og dermed udbygge føringen i Herre Håndbold Ligaen.

 
Kampstart er kl. 16.10, og opgøret kan følges direkte på TV2.

Kan du gætte resultatet, har du mulighed for at vinde lækre præmier i samarbejde med kampens matchpartner, Vendsysselske Pebernødder – DELTAG HER

Du har også mulighed for at stemme på kampens spiller og vinde lækre præmier – ligeledes i samarbejde med Vendsysselske Pebernødder – hold øje med vores Facebook-side under kampen for at deltage. 
 

A goalkeeper in a light blue jersey with the number 1 raises his fist in celebration during a handball match.

Seedningslag til fredagens Champions League-lodtrækning

Aalborg Håndbold er placeret i øverste seedningslag når der fredag skal fordeles hold til den kommende sæsons turnering.
Thomas_REHH

Spændende testkampe i vente før sæsonstart

Frem mod sæsonstarten med Super Cup den 23. august pudser Aalborg Håndbold formen af, blandt andet med to testkampe mod Final4-deltagerne Füchse Berlin, samt pre-season kamp i Sparekassen Danmark Arena...
Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.

Håndbold i verdensklasse