Veloplagt bagkæde skød os på ligaens førsteplads

Sander Sagosen var i særklasse med 11 rene mål. Martin Larsen fulgte lige efter med otte  fuldtræffere, og Morten Slundt spillede med stor sikkerhed i samtlige 60 minutter, så GOG ikke fik muligheden for at løbe deres kontraer. En bagkæde, der slog til, og samtidig blev der fightet flot. Forsvaret løftede niveauet efter pausen, og GOG scorede kun 11 mål i de sidste 30 minutter. 

En præstation til ug, som bringer os på en delt førsteplads i ligaen sammen med Århus Håndbold. Vi mødte et stærkt sydfynsk hold i deres egen hule, og vi skal fortsat helt tilbage til 2009 for at finde en kamp, hvor vi har tabt til fynboerne. 

Vores ressourcer var få, men de spillere, der var til rådighed, præsterede på topniveau og spillede en taktisk meget veldisciplineret kamp. Vi lå endda under med redninger i målet, og først i kampens sidste afgørende minutter lykkedes det Palicka at finde redningerne frem. Ligeledes blev vi ramt af seks udvisninger mod hjemmeholdets to. 

Vi kom foran 3-1, men fra 3-3 fulgtes vi ad til 9-9. Vi var foran til 12-12, men bagud 14-13 ved pausen. 

Ved 15-15 klarede Palicka et straffekast fra Minik Dahl Høegh, og fra den stilling var vi enten i front med et eller to mål – eller de to hold stod helt lige. Men fra 22-22 med ni minutter igen var vi bedst, og Martin Larsen scorede flotte mål på stribe. Med to et halvt minut igen øgede Slundt til 27-24. Sejren var hjemme. 

Håvard Tvedten sad igen uden for med sin skulderskade, mens Emil Berggren ikke var i stand til at spille på grund af en håndskade, han pådrog sig i kampen mod Nordsjælland. 

I næste uge venter to spændende hjemmekampe i Jutlander Bank Arena. På onsdag 14. oktober kl. 18.30 mod SønderjyskE og på lørdag 17. oktober kl. 15.00 mod HC Midtjylland. 

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse