VELUX EHF Champions League vender tilbage til Aalborg

 
I morgen gæster slovenske RK Celje Jutlander Bank Arena, og det er første gang siden 2014/15 sæsonen, vi kan byde på håndbold i absolut fineste klasse – VELUX EHF Champions League.

Celje er et traditionshold, og de har været en fast bestanddel af Champions League turneringen, der i år har 25 års jubilæum. De har sågar stået øverst på skamlen en enkelt sæson tilbage i 2003/04.

– Det er et rigtig godt hold, vi møder. Men det er samtidigt også et af de hold, hvor vi skal have point, hvis vi skal nå vores målsætning om videre avancement. Vi får derfor brug for rigtig god opbakning, og jeg er sikker på, Jutlander Bank Arena er klar til at give den gas til den første Champions League kamp i flere år, udtaler direktør, Jan Larsen.

I sæsonens første Champions League kamp var vi tæt på at lave den store overraskelse i Flensborg, men vi måtte til sidst se os slået 30-27. Celje var ligeledes tæt på at overraske mod Veszprém men endte med at tabe 31-39.

Begge hold vil altså være yderst opsatte på at tage to point i morgen. Vi er i hvert fald helt klar til at byde Champions League velkommen tilbage til Aalborg og er sikre på, at I på lægterne er det samme. Der er fortsat billetter til kampen, og de kan købes lige her.

Kampen starter kl. 16.50 og dømmes af schweiziske Arthur Brunner og Morad Salah.
 

Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.
HHD_2979

Aalborg Håndbold genvandt Bambuni Super Cup

Efter en unødigt spændende afslutning sikrede de danske mestre sig sæsonens første trofæ, da SAH blev besejret 31-28. Mads Hoxer blev topscorer med syv fuldtræffere.

Håndbold i verdensklasse