Vi er i finalen!!!!!

SÅDAN DRENGE!!!!

Vi er i finalen – igen. Fantastisk indsats af spillere og trænere. Sejr på 28-27 i en heksekeddel i Skjern, men vi var bedst. Holdt hovedet koldt, kæmpede, stod sammen. Fantastisk. 

Sammenhold og vilje var de ord, cheftræner Nikolaj Jacobsen satte på i omklædningsrummet efter kampen, mens han viskede en lille tåre væk fra øjenkrogen. Cheftræneren, der er klar til sin fjerde DM-finale i træk. Klar til at forsøge at gentage DM-triumfen fra sidste sæson. 

Kampen i Skjern blev akkurat så tæt som forudset. Vi var dog i teten det meste af kampen og havde en føring på tre mål ved 12-9 med 10 minutter tilbage af 1. halvleg. I de sidste minutter kom Skjern tættere på, og vi førte 13-12 ved pausen. 

Skjern kom bedst ud til 2. halvleg og kom foran 14-13. Men på klogt angrebsspil med en fantastisk spillende Morten Slundt i spidsen kom vi hele tiden på lige med de grønne. Vi fulgtes til 26-26, og da vi scorede mål nummer 27, var det en kendsgerning, at Skjern skulle vinde med to for at komme i finalen. 

Og med i kampens slutning kunne Nicolai Nygaard Pedersen score til 28-27, som også blev slutresultatet. 

Finalen er hjemme. 

Stort tilykke.

Nyhed

In the name of hunger

Lørdag den 2. maj går Aalborg Håndbold på banen uden sponsorlogoer på spillertrøjerne. Uden egne navne. Kun med navnene på mennesker, verden sjældent husker eller hører om.

Læs mere

Håndbold i verdensklasse