pokal header web (3)

VI ER POKALMESTRE!!

I dag kommer til at stå som en historisk dag for Aalborg Håndbold. For første gang i klubbens historie kan vi kalde os pokalmestre efter en hæsblæsende og nervepirrende finalesejr på 28-27 over Skanderborg Håndbold.

Men inden vi kunne udbryde i en komplet jubelrus, skulle vi gennem 60 minutters hård, opslidende og intens pokalfight, hvor spændingen var i højsædet hele kampen igennem.

I første halvleg var vi i teten de første 20 minutter, men et målmandsskifte fra Skanderborg vendte op og ned på kampen.

Med en føring på 11-7 satte Skanderborg Bertram Obling på mål, og han pillede pynten af vores skytter. Samtidigt fik de mere gang i angrebsspillet, og en komfortabel føring i vores favør blev vekslet til Skanderborg føring på 14-16 ved pausen.

En anden målmand kom i fokus fra anden halvlegs start – nemlig vores egen Mikael Aggefors. Med fem redninger på de første fem forsøg satte han for alvor gang i os efter pausen.

Det var medvirkende til, at vi kom tilbage i spidsen foran 18-16 – og den føring slap vi aldrig igen. Men det var alt andet end nemt at sikre os pokaltitlen!

Skanderborg hang hele tiden på, og vi fik aldrig slået hul – og der var dømt indædt pokalfight for alle pengene hele vejen til slut.

Først da en fantastisk spillende Aggefors reddede bolden i absolut sidste sekund var sejren og den historiske pokaltitel i hus – en titel som vi virkelig måtte kæmpe for.
I gårsdagens semifinale var det en sidste øjebliks afgørelse – og det samme gjorde sig altså gældende for dagens finale.

Men spillerne kæmpede indædt og var fra weekendens start fast besluttet på, at pokalen skulle med hjem – og efter en utrolig viljestærk og forrygende præstation blev det altså en realitet.

Mens spillerne og hele klubben har stor ære af denne titel, så er dette ikke mindst også gældende for alle jer derude – vores trofaste fans, hvor mange af jer endnu engang var stærkt repræsenteret i BOXEN og var stærkt medvirkende til at bære os frem til denne historiske titel.

Den 17. marts vil altså for altid stå som en helt særlig dag i Aalborg Håndbolds historie efter en aldeles fremragende og fabelagtig finale i BOXEN, der sikrede os vores første pokaltitel nogensinde. 
 

MATCHFACTS:
 
Målscorere for Aalborg Håndbold:
Ómar Ingi Magnússon 5, René Antonsen 5, Magnus Saugstrup 4, Sebastian Barthold 4, Tobias Ellebæk 4, Henrik Møllgaard 3, Mark Strandgaard 2, Janus Smarason 1.  

Målscorere for Skanderborg Håndbold:
Morten Balling 7, Mads Honoré 4, Markus Mørk 3, Jonas Samuelsson 3, Lars Skaarup 3, Cornelius Kragh 3, Mathias Bitsch 3, Kristian Bonefeld 1. 

Redninger:
Mikael Aggefors: 13/24 (54%)
Kristian Sæverås: 8/24 (33%)

Bertram Obling: 17/35 (49%)
Kristoffer Laursen: 2/11 (18%)

Dagens dommere var Mads Hansen og Martin Gjeding. 
 

Skjern3

Remis i første slutspilskamp

Trods en stærk defensiv indsats og en pauseføring på fire mål måtte Aalborg Håndbold lørdag nøjes med det ene point, da man på udebane i Skjern spillede 22-22. Lørdag eftermiddag...
simon-dahl-bsh

Simon Dahl giver tre nøgler til sejr over Skjern

Se med når cheftræner Simon Dahl ser frem mod det kommende slutspil og lørdagens kamp i Skjern. https://youtu.be/aRhLC3EqfSg Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Skjern Bank Arena og kan følges...
Aalborg Håndbold møder Industria Kielce i EHF Champions League

Deltag i årets fanundersøgelse

Besvar spørgeskemaet og vær med i lodtrækningen om en signeret spillertrøje I Aalborg Håndbold stræber vi hele tiden efter at blive bedre. Ikke bare på banen, men også uden for...

Håndbold i verdensklasse