pokal header web august 2025

Vi er videre i EHF Cuppen

En overbevisende indsats i dagens kamp ude mod Pfadi Winterthur resulterede i en sikker 24-29 sejr, og vi er dermed videre med en samlet sejr på 60-53.

Vi er dermed videre til tredje kvalifikationsrunde, som er sidste stop ind gruppespillet i EHF Cuppen. Lodtrækningen hertil finder sted på tirsdag kl. 11.00, hvor der bl.a. er klubber som THW Kiel, Füchse Berlin og Magdeburg repræsenteret.

På trods af den slutteligt sikre sejr, så var der lidt startvanskeligheder undervejs. Hjemmeholdet kom bedst ud til kampen, og de lagde sig i teten i begyndelsen.

Det fortsatte til der var et kvarter spillet, hvor schweizerne var i front 9-7. Nogle gyldne minutter fik dog vendt det til vores fordel med fem scoringer på stribe og dermed føring på 9-12.

Vi holdt et fast greb om kampen resten af første halvleg, men hjemmeholdet fik alligevel ekstra tro på tingene med en scoring på frikast efter tid til pausestilling 14-16.

Med en forrygende start på anden halvleg fik vi dog hurtigt pillet det meste af troen væk igen. 0-4 vandt vi de første minutter efter pausen, og vi udbyggede dermed til en føring på 6 mål bl.a. takket være nogle gode redninger af Aggefors, der var kommet på mål efter anden halvlegs start.

Resten af kampen blev en kontrolleret affære fra vores side, hvor vi ikke lod schweizerne få et ben med i kampen igen. Hjemmeholdet havde til dagens kamp oktoberfest som tema, men heldigvis var det os, der havde mest af juble over med vores videre avancement.

Vi endte ved sidste fløjt med en sejr på 24-29 efter at have været foran med 8 undervejs. 

Vores topscorere i kampen blev Janus Smarason og unge Frederik Bech, der hver scorede fem mål. Undervejs blev det også til europæisk debut for Oliver Norlyk, der kvitterede med en enkelt scoring, som var banket helt op i krydset.

Næste runde spilles i weekenderne 17./18. november samt ugen efter 24./25. november. Inden da venter dog en masse spændende ligakampe, så mens vi glæder os over det videre avancement, er der hårdt arbejde forude, når vi kommer hjem frem mod næste uges ligakamp mod TTH Holstebro, der spilles i Jutlander Bank Arena på lørdag kl. 16.10.

MATCHFACTS:

Målscorere for Pfadi Winterthur:
Roman Sidorowicz 8, Markus Dangers 5, Kevin Jud 5, Yannick Ott 2, Filip Maros 1, Luigj Quni 1, Stefan Freivogel 1, Peter Schramm 1.

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Janus Smarason 5, Frederik Bech 5, Andreas Holst 4, Ómar Ingi Magnússon 4, René Antonsen 3, Magnus Saugstrup 3, Mark Strandgaard 1, Mikael Aggefors 1, Tobias Ellevæk 1, Oliver Norlyk 1, Henrik Møllgaard 1. 

Udvisninger:
Pfadi Winterthur: 3 x 2 min.
Aalborg Håndbold: 3 x 2 min.

Dagens dommere var rumænske Doru Manea og Radu Liescu.

Dagens tilskuertal i AXA Arena var 1.223.
 

MTH3

11. ligasejr på stribe en realitet

Thomas Arnoldsen nettede 12 gange og Fabian Norsten havde 12 redninger, da Aalborg Håndbold lørdag vandt topopgøret på udebane mod Mors-Thy Håndbold med 27-33.
Hald Sporting

Hald forventer stort tryk fra Mors-Thy i lørdagens topkamp

Se med når stregspiller Simon Hald giver sine forventninger til lørdagens nordjyske lokalbrag.
HHD_8598 kopier

Aalborg Håndbold overmatchede Ribe-Esbjerg

Vestjyderne blev sendt hjem fra Aalborg med et klart nederlag på 39-26. 19 redninger af Niklas Landin, mens Thomas Arnoldsen blev topscorer med ni mål.

Håndbold i verdensklasse