Vi møder Ringsted i Santander Cup

Onsdag aften blev der trukket lod til 1/8-finalerne i Santander Cup, og her blev vores næste modstander TMS Ringsted.

Vi sad over i to runder og træder derfor først nu ind i pokalturneringen, hvor vi vandt den seneste udgave i Jyske Bank BOXEN d. 27. marts i en finale mod GOG.

TMS Ringsted endte næstsidst i HTH Herreligaen denne sæson, og med en direkte nedrykning er de næste sæson at finde i 1. division. Da vi sidst mødte dem i Ringsted, gav de os kamp til stregen, og først med et mål i de døende sekunder kunne vi tage to point med til Aalborg og en sejr på 32-31.

Lodtrækningen blev således:

  • Høj Elite (1. division) – GOG (liga)
  • Lemvig-Thyborøn (liga) – Ribe Esbjerg (liga)
  • Skive (1. division) – Fredericia (liga)
  • TMS Ringsted (1. division) – Aalborg (liga)
  • Ajax København (1. division) – Skanderborg Aarhus (liga)
  • KIF Kolding (liga) – Bjerringbro-Silkeborg (liga)
  • TTH Holstebro (liga) – Mors-Thy (liga)
  • SønderjyskE (liga) – Skjern (liga)

Kampene skal være afviklet senest d. 28. august 2022. Nærmere information om spilletidspunkt følger, men det står allerede nu klart, at vi møder TMS Ringsted på udebane.

Landshold

Arnoldsen med landsholdet

Mandag formiddag har den danske landstræner udtaget første trup efter OL-guldet. Thomas Arnoldsen er med, når det danske landshold samles mandag 4. november for at spille to kampe ved EHF...

Læs mere
Nyhed

Målmaskinen Buster

Med seks mål i lørdagens liga-kamp napper Buster Juul klubbens scoringsrekord med 1.402 mål – legenden Håvard Tvedten er vippet af pinden 31-årige Buster Juul er den nye indehaver af...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse