Vi møder Ringsted i Santander Cup

Onsdag aften blev der trukket lod til 1/8-finalerne i Santander Cup, og her blev vores næste modstander TMS Ringsted.

Vi sad over i to runder og træder derfor først nu ind i pokalturneringen, hvor vi vandt den seneste udgave i Jyske Bank BOXEN d. 27. marts i en finale mod GOG.

TMS Ringsted endte næstsidst i HTH Herreligaen denne sæson, og med en direkte nedrykning er de næste sæson at finde i 1. division. Da vi sidst mødte dem i Ringsted, gav de os kamp til stregen, og først med et mål i de døende sekunder kunne vi tage to point med til Aalborg og en sejr på 32-31.

Lodtrækningen blev således:

  • Høj Elite (1. division) – GOG (liga)
  • Lemvig-Thyborøn (liga) – Ribe Esbjerg (liga)
  • Skive (1. division) – Fredericia (liga)
  • TMS Ringsted (1. division) – Aalborg (liga)
  • Ajax København (1. division) – Skanderborg Aarhus (liga)
  • KIF Kolding (liga) – Bjerringbro-Silkeborg (liga)
  • TTH Holstebro (liga) – Mors-Thy (liga)
  • SønderjyskE (liga) – Skjern (liga)

Kampene skal være afviklet senest d. 28. august 2022. Nærmere information om spilletidspunkt følger, men det står allerede nu klart, at vi møder TMS Ringsted på udebane.

Landshold

Sejre til alle i første runde ved VM

Samtlige otte spillere fra Aalborg Håndbold sejrede med deres respektive landshold ved den indledende runde i gruppespillet ved VM-slutrunden. Her får du overblikket over hvordan det er gået vores spillere...

Læs mere
Landshold

Nu gælder det VM-slutrunden

De sidste testkampe er nu spillet inden VM begynder i morgen onsdag. Læs status på vores otte landsholdsspillere inden slutrunden går i gang. Danmark Mikkel Hansen, Mads Hoxer og Henrik...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse