Vi skal tilbage på sporet lørdag

Lørdag eftermiddag skal vi tilbage på sporet, og vi vil gøre alt for at sikre semifinalepladsen to kampe før tid. Opskriften er til at forstå: Det kræver en sejr over Fredericia HK.

I sidste uge blev årets første nederlag en realitet efter hele 19 sejre, hvor vi efter at have kæmpet i alle kampens tres minutter måtte se os slået af Skjern Håndbold, der på dagen var det bedre hold, og som de sidste minutter blot kunne pynte på sejren, der blev konsolideret med cifrene 36-29 på udebane i Skjern Bank Arena.

Inden kampen var de blot ét point bag os, og det betød, at Skjern Håndbold rykkede forbi os i tabellen og op på førstepladsen. Vi ligger inden lørdagens opgør dermed på en andenplads noteret for 6 point.

Efterfølgeren er Mors-Thy Håndbold med to point, og derfor er vi med en sejr i lørdagens opgør sikret en semifinaleplads.

Det er knap to uger siden, vi sidst spillede mod Fredericia HK i slutspillets første hjemmekamp mandag 25. april. Denne blev vundet i overbevisende stil til slutstillingen 36-26 efter en pauseføring på 19-12. Her strålede især Nikolaj Læsø, som blev topscorer med hele 10 træffere.

Fredericia er fortsat uden point i slutspillet og ligger inden lørdagens opgør på fjerdepladsen i vores slutspilsgruppe. De har derfor allerede udspillet deres chance for en semifinaleplads og spiller blot om æren.

Det betyder også, at de kan spille helt frit, og da de fortsat har en sejr til gode i slutspillet, må vi forvente, at vi møder et Fredericia-mandskab, der har meget at bevise på deres stærke hjemmebane i thansen Arena for at runde sæsonen godt af.

Vi ved, at mange fans tager turen sydpå i morgen, og vi glæder os til at mærke jeres opbakning.
Desuden kan vi glæde os over, at kampen bliver vist live på TV2 kl. 16.00 med optakt fra 15.40.

#klartilkamp
 

Herreligaen

Nederlag i første finale

En føring på fem mål ved pausen blev desværre vekslet til nederlag for Aalborg Håndbold, da gæsterne fra GOG i de sidste sekunder sejrede 31-30 i Sparekassen Danmark Arena. I...

Læs mere
Herreligaen

Vidste du…om første DM-finale

Læs facts og vinkler på aftenens første DM-finale mellem Aalborg Håndbold og GOG. Vidste du således at…Onsdagens kamp er sæsonens syvende indbyrdes opgør mellem Aalborg Håndbold og GOG.Vi har vundet...

Læs mere
Herreligaen

Praktisk info til aftenens DM-finale mod GOG

Læs praktiske informationer til aftenens DM-finale i Sparekassen Danmark Arena. BilletterDagens kamp er udsolgt.Skulle der blive frigivet yderligere siddepladser fra sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, vil disse omgående blive sat til salg...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse