Vidste du…om første DM-finale

Læs facts og vinkler på aftenens første DM-finale mellem Aalborg Håndbold og GOG.

Vidste du således at…

  • Onsdagens kamp er sæsonens syvende indbyrdes opgør mellem Aalborg Håndbold og GOG.

  • Vi har vundet fire af disse kampe med nordjysk sejr i Super Cup, begge opgør i HTH Herreligaens grundspil, samt første 1/8-finale i Machineseeker EHF Champions League, mens GOG vandt returkampen i mesterholdenes turnering, samt kvartfinalen i Santander Cup.

  • Den samlede målscore over de seks indbyrdes opgør i denne sæson er 194-187.

  • Aalborg Håndbold er ubesejret på hjemmebane i de seneste 15 kampe, svarende til alle hjemmekampe i hele 2023.

  • Årets DM-finale er en gentagelse af finalerne fra 2021/2022, hvor GOG med mindst mulige margin trak det længste strå. Første opgør i Gudme endte 8. juni 2022 med uafgjort 25-25, mens anden finale i Sparekassen Danmark Arena endte med en sejr til GOG på 27-26.

  • Siden opgøret i anden finale har GOG ikke vundet i Aalborg, hvor man har tabt tre gange i indeværende sæson.

  • Vi har tidligere mødte GOG hele 52 gange i indbyrdes opgør i både HTH Herreligaen og Santander Cup. Statistikken for de 50 kampe hedder 30 sejre til os, 16 sejre til GOG, samt seks uafgjorte kampe.

  • I de 52 kampe hedder den samlede målscore 1.518 mod 1.479 i vores favør.
  • Anden DM-finale spilles på søndag 4. juni kl. 16.00 i Jyske Bank Arena i Odense, mens en eventuel tredje DM-finale spilles lørdag 10. juni kl. 13.30 i Sparekassen Danmark Arena.

  • Siden 2012 har Aalborg Håndbold været del af seks DM-finaler (2020 ikke medtaget grundet corona), med fire sejre til følge, mens GOG har deltaget i tre DM-finaler med en sejr til følge.

  • Set over alle kampe i HTH Herreligaen indtil nu er GOG det mest scorende hold med 34,3 mål i snit pr. kamp, mens Aalborg Håndbold indtager andenpladsen med 31,9 mål i gennemsnit pr. kamp.

  • Målt på antal indkasserede scoringer er Aalborg Håndbold placeret som HTH Herreligaens næstbedste hold med gennemsnitligt 27,4 scoringer i mod pr. kamp, mens GOG til gengæld er det hold der i gennemsnit lukker flest mål ind pr. kamp med gennemsnitligt 30,8 scoringer i mod.

  • Begge hold er blandt ligaens mest fair spillende med blot 1,71 udvisninger pr. kamp til Aalborg Håndbold (ligaens laveste) mens GOG i snit indkasserer 1,88 udvisninger pr. opgør.

  • Kigger man udelukkende på effektivitet på straffekast ligger fynboerne på 80,17 procents udnyttelse, mens vi må nøjes med scoring på 73,48 procent af alle straffekast.

  • Onsdagens DM-finale fløjtes op kl. 20.15 i Sparekassen Danmark Arena og ledes af dommerparret Mads Hansen og Jesper Madsen, der i seneste sæson blev kåret til ”Årets dommerpar”.
Herreligaen

Norsten grundlagde ny ligasejr

Med 12 vigtige redninger var Fabian Norsten lørdag eftermiddag en af hovedmændene bag den 21. ligasejr på stribe, da Fredericia HK blev nedlagt 27-34. Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer leverede...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse