Vigtig billetinformation

I sidste uge kunne vi offentliggøre det foreløbige kampprogram for den kommende sæson, og som lovet er vi nu klar med yderligere billetinformation – bl.a. til de meget efterspurgte kampe mod SG Flensburg-Handewitt, Paris Saint-Germain og Barcelona.

Billetsalget til de tre føromtalte VELUX EHF Champions League kampe åbner torsdag 19. september kl. 12.00. Billetterne bliver som altid sat til salg på shop.aalborghaandbold.dk.

Allerede nu kan der købes billetter til vores to første ligahjemmekampe mod Nordsjælland 30. august og Skanderborg 18. september. Samtidigt har vi også netop åbnet for billetsalget til første hjemmekamp i Champions League søndag 22. september, hvor vi møder HC PPD Zagreb i en tidlig nøglekamp.

Billetsalget til vores resterende kampe inden jul åbnes tirsdag 3. september kl. 12.00.

Du har dog mulighed for allerede nu at springe foran i køen og sikre dig din egen plads til samtlige af vores kampe den kommende sæson – herunder naturligvis også bragene i Champions League mod bl.a. Flensborg, Paris og Barcelona.

Det gøres med et sæsonkort til Aalborg Håndbold, hvor der følger mange fordele med ovenikøbet – læs mere og køb dit sæsonkort her.

Billetpriserne til den kommende sæson bliver som følgende:

VELUX EHF Champions League kampe mod SG Flensburg-Handewitt, Paris Saint-Germain og Barcelona
Langside – Midt: 275 kr.
Langside: 250 kr. 
Hjørne: 240 kr.
Bag Mål Voksen: 175 kr. 
Bag Mål Barn/Studerende/Pensionist: 125 kr. 

VELUX EHF Champions League kampene mod HC PPD Zagreb, MOL-Pick Szeged, RK Celje og Elverum Handball
Langside – Midt: 150 kr.
Langside: 130 kr.
Hjørne: 120 kr.
Bag Mål Voksen: 100 kr.
Bag Mål Barn/Studerende/Pensionist: 70 kr.

Ligakampe i grundspillet
Langside – Midt: 130 kr.
Langside: 120 kr.
Hjørne: 110 kr.
Bag Mål Voksen: 90 kr.
Bag Mål Barn/Studerende/Pensionist: 60 kr.
 

Landshold

Syv mand på landsholdsopgaver

Flere spillere skal i aktion for deres respektive landshold i denne uge, få hele overblikket her. På det danske landshold er Mads Hoxer, Marinus Munk og Simon Hald alle udtaget...

Læs mere
Herreligaen

Sejr i hektisk lokalopgør

Aalborg Håndbold trak søndag aften det længste strå, da man i Slaget om Nordjylland besejrede Mors-Thy Håndbold med 28-32 på udebane. Sander Sagosen topscorer med seks mål. Efter onsdagens nederlag...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse