Vigtig opgave venter i Esbjerg

I morgen, onsdag, går turen sydpå til et møde med Ribe-Esbjerg HH. Kampstart er kl. 19.30, og to vigtige point er på spil.

888ligaen spidser til, og om en måneds tid er grundspillet færdigspillet. Hvert point kan derfor vise sig at være afgørende i vores bestræbelser på at sikre os en placering i top 4, der dermed vil give point med videre til slutspillet.

I øjeblikket ligger vi lige udenfor på en femteplads med tre point op til TTH Holstebro, der dog har spillet en kamp mere. Med en sejr i morgen vil vi derfor kunne spille os helt op i hælene på fjerdepladsen.

Der er lagt op til en hård dyst, og hjemmeholdet har også hårdt brug for pointene. Vestjyderne er placeret på en tiendeplads med to point op til ottendepladsen, der er den sidste placering, som giver adgang til slutspillet.

For begge mandskaber er der altså uhyre vigtige point på spil, og der vil være hård kamp om sejren. Vi har dog tænkt os at tage til Esbjerg med målet om at tage de to point og vil gå målrettet efter dette.

Ribe-Esbjerg HH er ramt af skader op til morgendagens opgør. Således sidder både Yehia Elderaa, Rasmus Boysen, Tim Winkler, Rasmus Berthelsen og Nikolaj Enderleit ude af forskellige årsager.

Det ændrer dog ikke på, at hjemmeholdet fortsat har en stærk bagkæde bestående af Jacob Holm, Lukas Karlsson og Morten Nyberg – førstnævnte er både at finde i top 10 på assistlisten samt topscorerlisten, mens Lukas Karlsson ligeledes ligger i toppen på listen med målgivende afleveringer.

Derudover har de bl.a. Rasmus Lind i målet samt stærke Miha Zvizej på stregen. På trods af skadesproblemerne er det altså fortsat et slagkraftigt hold, som vi i morgen er klar til at jagte to point i mod.

Kampen starter kl. 19.30 og kan følges spil for spil på tophaandbold.dk/aah.

 

HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.

Håndbold i verdensklasse