Vigtig sejr i Elverum

En rigtig god holdindsats banede vejen for en fortjent sejr på 34-28 i dagens EHF Champions League udekamp mod Elverum. 

Efter en tæt åbning på kampen begyndte vi at trække fra midtvejs i første halvleg, hvor Felix Claar efter et kvarters spil bragte os foran 9-7.



Frem mod pausen fordoblede vi føringen, og vi kunne derfor gå til pause foran 16-12 efter en rigtig solid første halvleg, hvor særligt Mikael Aggefors skilte sig ud med 12 redninger og dermed en redningsprocent på 50.



Anden halvleg åbnede meget målfattig, og da der endelig kom gang i målscoren, var det ligeligt fordelt mellem de to mandskaber.



Elverum kom derfor aldrig tættere på end 3 mål, og det var derimod os, der begyndte at trække fra og tilbagevendte Aron Pálmarsson sikrede os opgørets første 6-måls føring med sin scoring til 14-20.



Hjemmeholdet formåede aldrig for alvor at nærme sig et comeback, og vi sikrede os i stedet to vigtige point med en rigtig god holdindsats. 



Med sejren rykker vi op på andenpladsen – to point efter Montpellier, der spillede uafgjort ude mod Brest her til aften.



På tredje- og fjerdepladsen følger Kiel og Szeged henholdsvis et og to point efter os – begge med en kamp i baghånden. Disse to mandskaber mødes torsdag aften. 



Med en dejlig sejr i bagagen går turen nu mod Aalborg, hvor der lørdag venter topkamp i den hjemlige HTH Herreliga med besøg af ligaens nummer 4, Fredericia. Køb din billet til kampen her. 

Matchfacts


Elverum Handball målscorere:
Dominik Mathe 7, Simen Pettersen 4, Tobias Grøndahl 4, Eric Johansson 4, Christopher Hedberg 2, Thomas Solstad 2, Kristian Larsen 1, Stig-Tore Moen 1, Kasper Lien 1, Orri Freyr 1, Endre Langaas 1.


Aalborg Håndbold målscorere:

Kristian Bjørnsen 6, Felix Claar 6, Lukas Sandell 4, Nikolaj Læsø 4, René Antonsen 3, Benjamin Jakobsen 3, Aron Pálmarsson 2, Sebastian Barthold 2, Buster Juul 2, Martin Larsen 2.

 
Udvisninger:



Elverum Handball: 5 x 2 min.

Aalborg Håndbold: 2 x 2 min.


Redninger:


Emil Imsgard: 7/33 (21 %)
Thorsten Fries: 3/10 (30 %)

Mikael Aggefors: 16/38 (42 %)

Simon Gade: 3/9 (33 %)

Sander_MTH2

Værd at vide om DM-semifinalerne

Varm op til onsdagens semifinale mod Mors-Thy Håndbold med disse facts om de kommende lokalopgør.
Aalborg-Nantes

TÆT PÅ: Felix Möller

FELIX VIL VÆRE VERDENS BEDSTE
Aalborg - Sporting

"Årets Aalborg Håndbold fan 2026" - tre fans udvalgt til afstemning

Blandt mange indstillede kandidater, har en jury nu udvalgt de tre finalister, som du kan stemme om til og med mandag middag.

Håndbold i verdensklasse