Vigtig sejr over Tønder

Aftenens hjemmekamp endte i en 31-28 sejr over TM Tønder og dermed to vigtige point til samlingen. Pausestillingen var 15-15.

Vi indledte ellers kampen noget vaklende med slinger i valsen både forsvars- og angrebsmæssigt. Det udnyttede gæsterne til at bringe sig i front 7-10 efter et lille kvarters spil.

Vi fik dog fightet os ind i kampen igen bl.a. takket være bedre forsvarsspil. Søren Pedersen kom også på mål i løbet af første halvlegen, og han bød ind med flere gode redninger.

Efter at være kommet foran i første halvleg, måtte vi se føringen slippe inden pausen, som de to mandskaber gik til helt lige, 15-15.

Udeholdet forsøgte sig undervejs med 7 mod 6 spillet, som vi havde forholdsvist godt fat i. Efter pausen fik vi således overtaget med rigtig god fight og kom hurtigt foran med 2-3 stykker. Det var bl.a. takket være Martin Larsen, som satte flere vigtige scoringer i kassen.

Forspringet var oppe på fire mål af to omgange efter pausen. Vi fik dog aldrig helt lukket kampen før til allersidst. Men TM Tønder kom aldrig tættere på end 2-3 mål i slutfasen. Hver gang de var lige ved at lukke hullet diskede Søren P op med en redning, eller vi fik sat et fint angreb sammen, der sluttede resulterede i mål.

Det hele endte derfor i en 31-28 sejr, der var forholdsvis sikker til slut efter en noget famlende indledning. Med sejren og de to point holder vi os lige i hælene på TTH Holstebro, som vi møder på søndag kl. 18.30 hjemme i Jutlander Bank Arena i en særdeles vigtig dyst. Billetter til denne kamp kan købes her.

MATCHFACTS:

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Tobias Ellebæk 7, Martin Larsen 6, Magnus Saugstrup 4, Sebastian Barthold 3, Buster Juul 2, Patrick Wiesmach 2, Andreas Holst 2, Simon Hald 2, Søren Pedersen 1, Lovro Jotic 1, Jesper Meinby 1. 

Målscorere for TM Tønder Håndbold:
Kristian Stoklund 6, Emil Bergholt 5, Niclas Thyssen 4, Ulrik Nøddesbo Eggert 4, Lasse Hamann-Boeriths 3, Rune Schrøder 2, Martin Kærgaard 2, Thomas Clausen 1, Hans Martin Asmussen 1. 

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 3 x 2 min.
TM Tønder Håndbold: 3 x 2 min.

Dagens dommere var Mads Hansen og Martin Gjeding. 

Dagens tilskuertal i Jutlander Bank Arena var 3.245.
 

HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.

Håndbold i verdensklasse