Vigtigt point sikret med 25-25 på flot comeback i Schweiz

I 59 minutter lignede det en kamp, vi ville tabe. Kadetten Schaffhausen havde en solid føring på tre-fire og fem mål indtil 25-22 med 5 minutter og 13 sekunder igen, men så klarede Søren Westphal et straffekast. Nicolai Nygaard Pedersen reducerede til 23-25 og Martin Larsen til 24-25 med godt to minutter igen. 

På det efterfølgende Kadetten-angreb kæmpede Martin Larsen sig til bolden. Det gav en kontra til Buster Juul – scoring til 25-25 med et minut tilbage. Så trak Martin Larsen en angrebsfejl, og vi fik bolden med 40 sekunder tilbage. Hjemmeholdet pressede højt,  og med 10 sekunder tilbage opsnappede  Marcus Richwien afleveringen fra Martin Larsen, men Slundt nåede retur og begik et frikast samtidig med, at tiden løb ud. Frikastet sendt i forsvarsmuren. 25-25 og et meget vigtigt point i Champions League. 

Flot kæmpet tilbage i en kamp, som vi kunne have vundet, hvis vi havde scoret på vores chancer, og hvis flere af vores spillere havde ramt dagen. Vi blev dog ved med at køre på, og de to unge i højre side, Christian Jensen og Martin Larsen, førte an i det flotte comeback i 2. halvleg. 

Resultatet betyder, at vi skal have point i hjemmekampen mod HC Motor Zaporozhye eller udekampen i Pick Szeged for at komme videre til 1/8-finalen, men aftenens point i Schweiz kan vise sig at få stor betydning. 

Vi var uden Isa Guardiola, Emil Berggren, Stig Bugge og Marcus Mørk i aftenens kamp. 

Næste kamp for Jesper Jensens tropper er på tirsdag 9. december kl. 19.30, hvor vi møder KIF Kolding København i Gigantium.

IMG_1917

Hoxer: "Vi skal forbedre spillet i begge ender af banen"

Hør Mads Hoxers forventninger til sæsonens næstsidste testkamp, der spilles onsdag aften mod Skjern Håndbold.
Håndboldens dag 1

Kom til Håndboldens Dag i Sparekassen Danmark Arena

Torsdag den 20. august og fredag den 21. august holder Aalborg Håndbold og Hummel ”Håndboldens Dag”, et storstilet gratis arrangement, hvor du kan møde Aalborg Håndbolds ligaspillere, se det nyeste...
HHD_9924

Berlin besejret i medrivende testkamp

I en stopfyldt Sparekassen Danmark Arena fik Aalborg Håndbold skovlen under de tyske gæster, der blev slået med cifrene 30-28 efter pauseføring på 16-12.

Håndbold i verdensklasse