Vlah fik håneretten mod Bjørnsen og Barthold

Sidste kamp i EM-gruppespillet bød på duel mellem tre holdkammerater og endnu en dansk sejr.

For det danske landshold bød sidste gruppespilskamp på en direkte duel med Portugal om sejren i gruppen, og landsholdet svigtede ikke, da det igen blev til en sikker sejr, denne gang med cifrene 37-27.

Niklas Landin storspillede i målet, og var via flere forrygende redninger i høj grad med til at grundlægge den danske sejr i anden halvleg, hvor man for alvor trak fra efter en snæver føring ved pausen.

Henrik Møllgaard var atter stærk i defensiven, mens Mikkel Hansen leverede fem mål på syv forsøg. Simon Hald var valgt som oversidder og fik dermed ikke spilletid.

For norske Kristian Bjørnsen og Sebastian Barthold bød sidste gruppespilskamp på et møde med holdkammerat Aleks Vlah og Slovenien. En duel der var både tæt og medrivende, men som slovenerne i sidste ende kunne trække sig sejrrigt ud af med resultatet 28-27, efter at netop Vlah blev matchvinder med det afgørende mål.

Bjørnsen leverede fire mål på seks forsøg, mens Barthold supplerede med tre scoringer på fem forsøg for Norge. Hos Slovenien blev Aleks Vlah topscorer med syv scoringer.

Forude venter nu mellemrunden, hvor alle syv mand fra Aalborg Håndbold er landet i samme pulje. Første kamp spilles onsdag aften i Hamborg, hvor Danmark møder Holland, mens Norge møder Portugal og Slovenien tørner sammen med Sverige.

Aalborg-Paris

Munk før TMS-kampen: "Vi skal være tålmodige i forsvaret"

Se med når Marinus Munk ser frem til lørdagens ligaopgør på udebane mod TMS Ringsted.
09_09_2026_Aalbrog-PSG_116

Juri Knorr forventes at spille lørdag

Et vrid i anklen i onsdagens pokalkamp forventes ikke at holde den tyske bagspiller ukampdygtig til weekendens opgør mod TMS Ringsted.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Stor børnedag den 10. oktober til kampen mod KIF Kolding

Den 10/10 er der børnedag i Sparekassen Danmark Arena, hvor Redz sammen med Aalborg Lufthavn har gjort noget helt særligt klar til alle børn

Håndbold i verdensklasse