pokal header web (3)

Vores europæiske sæson starter

I morgen, lørdag, tager vi hul på denne sæsons europæiske eventyr, når vi i anden kvalifikationsrunde af EHF Cuppen får besøg i Jutlander Bank Arena af schweiziske Pfadi Winterthur. Kampstart er kl. 16.00.

Kampen er den første af to, og den samlede vinder går videre til tredje kvalifikationsrunde, som er den sidste, inden gruppespillet starter i det nye år.

Vi kommer med selvtillid i bagagen efter en ni-måls sejr tidligere på ugen hjemme i egen hule. Samtidigt indtager vi førstepladsen i Herre Håndbold Ligaen, og vi skal dermed nu forsøge at viderebringe vores momentum fra den hjemlige liga til den kommende europæiske udfordring.

Pfadi Winterthur er et af topholdene i den schweiziske liga. I sidste sæson blev de nummer to, mens de i denne sæson ligger på en delt førsteplads efter fem spillede kampe. Forud for denne sæson vandt de den schweiziske Super Cup, og de har dermed ligeledes fået en rigtig god start på sæsonen.

Schweizernes helt store profil er venstrefløjen Marvin Lier, der i indeværende sæson er suveræn topscorer med 45 mål i sæsonens første fem kampe. For ham bliver det også et gensyn med Aalborg og Jutlander Bank Arena, når han løber på banen i morgen – han var nemlig med for Schweiz, da de tilbage i juni spillede landskamp mod Danmark i Aalborg, hvor de blev til dansk sejr på 29-22. Marvin Lier var i denne kamp schweizernes næstmest scorende spiller med 3 mål.

Morgendagens modstander består primært af schweizere på holdkortet, og det er spillere, som ikke umiddelbart klinger hos den almene danske håndboldfan. Med vores trofaste hjemmepublikum i ryggen er målet i morgen også klart – vi skal have en sejr, så vi giver os selv det bedst mulige udgangspunkt inden returkampen i Schweiz næste weekend.

Du kan fortsat sikre dig din billet til EHF Cup braget og være med til at give os en god start på sæsonens europæiske eventyr. Kampstart er kl. 16.00, og du kan købe din billet lige her.
 

Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-SC Magdeburg Foto: Henrik Hansen

Værd at vide om SC Magdeburg

Bliv klogere på aftenens modstander forud for opgøret i Machineseeker EHF Champions League. SC Magdeburg har spillet tre kampe i kølvandet af VM-pausen. Holdet tabte først bundesligakampen ude mod THW...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Aalborg Håndbold-Fredericia HK Foto: Henrik Hansen

Barthold: ”Vi skal være skarpe mod deres duelspil”

Onsdag aften venter en ny stor opgave for Aalborg Håndbold, når det på udebane gælder tyske SC Magdeburg i Machineseeker EHF Champions League. Læs optakt til kampen med Sebastian Barthold....
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Aalborg Håndbold-Fredericia HK Foto: Henrik Hansen

Sygdomsramt Simon Dahl er blevet i Aalborg

Cheftræneren var tirsdag morgen forhindret i at rejse med resten af truppen til Magdeburg i Tyskland. Således er Simon Dahl ramt af en sygdom, der allerede brød ud før weekendens...

Håndbold i verdensklasse