Wiesmach skubber Lennartsson ud af top 10

Fløjspilleren er ny mand på listen over spillere med flest kampe i Aalborg Håndbolds historie.

Da publikumsyndlingen Jan Lennartsson i 2013 stoppede i Aalborg Håndbold – og samtidig stoppede sin karriere – toppede han Aalborg Håndbolds liste over flest spillede kampe.

224 kampe og 875 mål. En karriere, der sluttede med et dansk mesterskab.

Meget er sket i de 11 år, der er gået siden, og nu er den nu 42-årige tal-professor fra Göteborg skubbet ud af Top 10 af Patrick Wiesmach, 34 år, der i den netop overståede sæson rundede 225 kampe.

Netop Lennartsson og Wiesmach var makkerparret på højre fløj i 2010, da klubben sikrede sig sit første mesterskab. Lennartsson som hurtigløberen i kontraspillet, og unge Wiesmach primært som bænkevarmer. Jan Lennartsson spillede i AaB Håndbold/Aalborg Håndbold i seks sæsoner.

Patrick Wiesmach kom til Aalborg Håndbold som ungdomsspiller fra Hjallerup IF. Efter mesterskabet i 2010 skiftede han til TTH Holstebro, hvor han opnåede 247 kampe på seks sæsoner, inden han i 2016 vendte retur til Aalborg Håndbold. Det blev til to år, inden kursen blev sat mod SC Leipzig i Bundeligaen. Efter fem sæsoner i det tyske vendte Vodskov-knægten retur til Aalborg Håndbold sidste sommer, hvor han er på kontrakt frem til sommeren 2027.

I de fem sæsoner sæsoner i Leipzig spillede han 158 kampe.

På top 10 listen over flest kampe er syv af spillerne fortsat aktive i Aalborg Håndbold.

Du kan se hele listen her.

IMG_3749

Tæt opgør endte uafgjort mod BSH

Manglende skarphed foran mål kostede lørdag aften point, da Aalborg Håndbold på udebane måtte nøjes med 30-30. Tobias Nielsen topscorer med syv mål.
Aalborg-Paris

Wiesmach før BSH: "Vi skal holde fart i bolden"

Se med når Patrick Wiesmach giver sine forventninger til lørdagens opgør og gensynet med Buster Juul.
HHD_4413

Sagosen ude på ubestemt tid

En stressbelastning i bækkenet betyder, at Sander Sagosen vil være ukampdygtig i en potentielt længere periode.

Håndbold i verdensklasse