1/8-finaler endelig fastlagt

Opgørene mod GOG i Machineseeker EHF Champions League spilles 23. og 30. marts.

Efter nogle dages ventetid har det europæiske håndboldforbund i dag meldt ud hvordan de kommende 1/8-finaler mod GOG skal afvikles i verdens fornemmeste klubturnering.

Første opgør spilles således torsdag 23. marts kl. 18.45 i Sparekassen Danmark Arena i Aalborg, mens returopgøret afvikles torsdag 30. marts kl. 20.45 i Jyske Bank Arena i Odense.

Den samlede vinder af de to opgør kan se frem til et kvartfinale-brag mod de regerende mestre fra Barca.

Billetsalg

Nærmere information om et eventuelt billetsalg til opgøret i Aalborg følger sidst i indeværende uge her på vores officielle hjemmeside, samt via vores sociale medier.

Ønsker man at støtte Aalborg Håndbold til returkampen i Odense kan man allerede nu tilmelde sig Aalborg Håndbold Supports bustur til kampen.

I anledning af den vigtige kamp er selve busturen gratis, mens billetter til kampen koster 250 kr. pr. person.

Læs mere og tilmeld dig busturen her.

Nyhed

Årets første træning overstået

Efter en veloverstået ferie var spillertruppen for første gang i det nye år samlet onsdag. Cheftræner Stefan Madsen fortæller her nærmere om planerne for januar måned. Med undtagelse af de...

Læs mere
Nyhed

Forberedelserne til EM er i gang

Alle syv landsholdsspillere er samlet med deres respektive landshold I næste uge starter EM i Tyskland, og inden da venter flere testkampe for vores syv landsholdsspillere. DanmarkFire Aalborg-spillere er udtaget...

Læs mere
Nyhed

Fastlagte testkampe i januar

Mens slutrunden afvikles spiller vi tre træningskampe Januar betyder ligapause, og dermed slutrunde for flere af vores spillere. Resten af holdet møder ind igen efter juleferien onsdag 10. januar, hvor...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse