pokal header web (2)

Årets første træning overstået

Efter en veloverstået ferie var spillertruppen for første gang i det nye år samlet onsdag. Cheftræner Stefan Madsen fortæller her nærmere om planerne for januar måned.

Med undtagelse af de syv landsholdsspillere der deltager ved EM-slutrunden, var Aalborg Håndbolds spillertrup tilbage i de vante rammer i Gigantium onsdag, efter at man sluttede efterårssæsonen med 21. december at besejre Skjern Håndbold i Santander Cup og sikre pladsen i februar måneds Final4.

– Det har været super med en god ferie, ingen tvivl om det. Den kom på et fint tidspunkt, men nu er batterierne ladet godt op og vi glæder os til at komme i gang igen, lyder det fra Stefan Madsen, der har planen for årets første måned klar.

– Vi kommer til at have en del fokus på det fysiske, hvor vi skal indhente noget af det vi ikke kan opnå i hverdagen på grund af EM-pausen i kampprogrammet.

– Alt i alt er vi er en god flok, hvor vi også har en Jesper Nielsen der skal i gang igen, så på mange måder går vi en rigtig god januar måned i møde synes jeg, forklarer cheftræneren videre, men anerkender dog også, at det er anden træning der venter, når man skal undvære syv mand.

– Ja det er klart, for det er selvfølgelig markante personer der er væk, men det betyder til gengæld at vi får mulighed for at se mere på de spillere, der ikke har fået så meget spilletid i efteråret. Nu er der en mulighed for at vise sig frem og overbevise om, at de bør spille mere, ligesom udvalgte spillere fra U/19-mandskabet også kommer til at deltage i træningen og vise hvad de kan, så på mange måder er det også gode muligheder som vi ellers ikke ville have.

Første kamp i Herreligaen i 2024 spilles lørdag 3. februar mod GOG i Sparekassen Danmark Arena, og træningsplanen viser, at hvis alting går som håbet for især det danske landshold, så vil hele spillertruppen først være samlet igen omkring 29. januar. Dette kommer forud for en meget kompakt februar måned, der byder på hele ni kampe på tværs af Herreligaen, Santander Cup Final4 og Machineseeker EHF Champions League.

Den potentielt korte optakt til foråret med hele truppen bekymrer dog ikke cheftræneren.

– Nu er det jo en EM-slutrunde og derfor er tingene ude af vores hænder i forhold til hvornår vi har alle mand retur, men som jeg har sagt flere gange før, så er jeg ikke så bekymret på den korte bane. Til gengæld kan jeg godt være lidt bekymret, hvis ikke vi får aflastet truppen på lidt længere sigt, eftersom det også er et OL-år i år.

– Det betyder, at der for en del spillere også forsvinder en pause til sommer, så efteråret 2024 spøger allerede lidt i baghovedet. Derfor er det også mere det lange lys vi skal have på for at undgå belastning af spillerne, afrunder Stefan Madsen, der udover en række træningspas også kan se frem til tre testkampe i januar måned.

Her er Elitesport Vendsyssel, Aarhus HC, samt Mors-Thy Håndbold modstanderne i kampe der spilles henholdsvis 15., 17. og 23. januar.

patrick-anderson3

Norsk stortalent skifter til Aalborg Håndbold

Den 20-årige norske højre back Patrick Helland Anderson kommer efter sommerferien til Aalborg Håndbold på en treårig aftale. Nordmanden, der i denne sæson tørner ud for de flerdobbelte norske mestre...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Skjern Håndbold Foto: Henrik Hansen
Miguel Martins (9) Aalborg Håndbold

Miguel Martins VM-suspenderet

Portugiseren er sent tirsdag aften blevet suspenderet fra VM-slutrunden som følge af en positiv dopingprøve. Opdateret kl. 15.42 Aalborg Håndbold er onsdag morgen blevet bekendtgjort med, at Miguel Martins ikke...
Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-OTP Bank PICK Szeged Foto: Henrik Hansen
Målmand Anton Hellberg (32) Aalborg Handbold

VM-debut til Arnoldsen

Thomas Arnoldsen fik sin første VM-kamp for Danmark, mens også Simon Hald kom i aktion i Danmarks åbningssejr over Algeriet mandag aften. Arnoldsen kom banen efter godt 11 minutter og...

Håndbold i verdensklasse