Nederlag til Nantes

Efter en dårlig start i aftenens EHF Champions League kamp på udebane mod HBC Nantes formåede vi aldrig at få fodfæste i opgøret, hvor vi leverede en indsats under niveau. Med et reduceret mandskab måtte vi se os slået 38-29 i en kamp, der var præget af alt for mange tekniske fejl og manglende skarphed fra vores side.