Aalborg Håndbold top-seedet i Champions League

 Vi er kommet i fornemt selskab til seedningen til Champions League, hvor vi er i øverste seedningslag sammen med de tyske, spanske og ungarske mestre. Mestrene er også fundet i de lande, og holdene er THW Kiel, FC Barcelona og Vezsprem. 
 
Det vil sige, at vi ikke kan møde disse hold, når der trækkes lod på EHFs hovedkontor i Wien 28. juni. Det andet danske hold, KIF Kolding København, er i fjerde seedningslag, og de to danske hold kan ikke trække hinanden. 
 
Det er de enkeltes landes tidligere resultater i Champions League, der afgør placeringen i seedningen, og her har ikke mindst AG Københavns deltagelse i sidste sæsons Final4 trukket Danmark op på første klasse. 
 
– Vi er stolte over at være i så fint selskab ved lodtrækningen. Det øger muligheden for at gå videre fra gruppe-spillet, at vi ikke kan trække disse hold, men samtidigt er det lidt ærgerligt rent publikumsmæssigt, at vi ikke kan møde dem. Der er heldigvis andre meget spændende hold, vi kan møde. Det gælder ikke mindst de franske mestre, Paris Handball, med blandt andre Mikkel Hansen og de andre tyske storhold, siger direktør Jan Larsen. 
 
Der bliver fire puljer med seks hold i hver pulje, hvoraf de fire bedst placerede hold går videre til 1/8-finalerne. Første kamp spilles i tidsrummet mellem 18. og 22. september.
 
 
 
 
 

Aalborg-Berlin

Vores slutspil | Praktisk information til slutspilsbraget mod Skjern Håndbold

Læs praktisk info til eftermiddagens kamp i Sparekassen Danmark Arena mod Skjern Håndbold.
Hoxer_SJE

Hoxer vil gøre alt for en sejr lørdag

Mads Hoxer ser frem til at være tilbage på banen i Sparekassen Danmark Arena, når Skjern Håndbold lørdag kommer på besøg til slutspillets anden kamp.
Sporting1_Thomas

Rematch i vente mod Sporting CP i Champions League

To nye møder mod de portugisiske mestre venter i de kommende kvartfinaler i Champions League.

Håndbold i verdensklasse