Afgørelsens time i EHF Champions League

Onsdag aften danner Jutlander Bank Arena ramme om returkampen i EHF Champions Leagues 1/8-finale mod FC Porto. Opgøret fløjtes i gang kl. 18.45, og du kan følge med på TV3 Sport fra kl. 18.00.

Første opgør i Porto endte med portugisisk sejr på 32-29 i en kamp, hvor vi aldrig fandt vores topniveau og derfor måtte se os besejret af et godt Porto-mandskab.

Vi ved, at vi har mere i os, og med en toppræstation onsdag har vi mulighed for at tage den samlede sejr mod et godt sammentømret og fysisk stærkt portugisisk mandskab.

Den samlede vinder sikrer sig en billet til kvartfinalen, hvor SG Flensburg-Handewitt bliver modstanderen.

En plads i kvartfinalen vil være en historisk bedrift, da det i så fald vil være vores første gang blandt de otte sidste hold i den fineste klubturnering – og det er noget, vi vil gå benhårdt efter og jagte for fuld tryk fra første fløjt.

Videre avancement kræver en sejr onsdag aften på minimum tre mål. Vinder vi med fire eller mere, er vi videre, mens det ved en sejr til os på præcis tre mål vil være reglen om udebanemål, der afgør, hvem der tager kvartfinalepladsen. Skulle onsdagens kamp ende med samme cifre (32-29) som i Porto – og denne gang i vores favør – vil kampen gå direkte videre i straffekastskonkurrence.

Vi håber, I er klar hjemme bag skærmen og vil bakke drengene op i jagten på en historisk bedrift.

 
Følg kampen på TV3 Sport fra kl. 18.00.
Læs mere om FC Porto her.
Læs kampprogrammet her.
 

IMG_1917

Hoxer: "Vi skal forbedre spillet i begge ender af banen"

Hør Mads Hoxers forventninger til sæsonens næstsidste testkamp, der spilles onsdag aften mod Skjern Håndbold.
Håndboldens dag 1

Kom til Håndboldens Dag i Sparekassen Danmark Arena

Torsdag den 20. august og fredag den 21. august holder Aalborg Håndbold og Hummel ”Håndboldens Dag”, et storstilet gratis arrangement, hvor du kan møde Aalborg Håndbolds ligaspillere, se det nyeste...
HHD_9924

Berlin besejret i medrivende testkamp

I en stopfyldt Sparekassen Danmark Arena fik Aalborg Håndbold skovlen under de tyske gæster, der blev slået med cifrene 30-28 efter pauseføring på 16-12.

Håndbold i verdensklasse