Alt udsolgt mod THW Kiel

Samtlige billetter til onsdagens returopgør i Machineseeker EHF Champions League er revet væk.

Forud for gårsdagens kamp mod THW Kiel i Tyskland var der allerede stor interesse for returkampen i Sparekassen Danmark Arena på onsdag.

Interessen blev ikke mindre efter sejren over de tyske mestre torsdag aften, og fredag morgen kan Aalborg Håndbold melde alt udsolgt til opgøret.

– Det er selvfølgelig fantastisk, at vi igen kan melde udsolgt til en stor europæisk kamp, og dermed er sikret optimal opbakning til holdet, i hvad der må betegnes som et ægte europæisk topbrag.

– Når det er sagt, så smiler vi med det ene øje, og græder med det andet, for vi ville naturligvis gerne have haft plads til alle de mange håndboldinteresserede nordjyder der gerne vil opleve kampen og være en del af stemningen i arenaen, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Der er dog endnu mulighed for at enkelte billetter til kampen løbende kan blive frigivet fra sæsonkortholdere eller samarbejdspartnere der måtte blive forhindret i at møde op.

Skulle dette ske, vil billetterne omgående blive lagt til salg via linket herunder, som man derfor opfordres til at tjekke løbende. 

Onsdagens kamp afvikles kl. 18.45 i Sparekassen Danmark Arena.

Herreligaen

Lørdagens kamp mod GOG udsolgt!

Samtlige billetter til lørdagens topkamp mod GOG i Sparekassen Danmark Arena er revet væk.Dermed forventes 5.500 tilskuere at være på plads til årets første kamp i Herreligaen, hvor Aalborg Håndbold...

Læs mere
Landshold

Fire mand vandt EM-sølv med Danmark

Simon Hald, Mikkel Hansen, Niklas Landin og Henrik Møllgaard måtte søndag aften nøjes med sølv ved EM-slutrunden med det danske landshold, der tabte 33-31 til Frankrig efter en dramatisk finale...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse