Anderson med fire mål i norsk triumf

Patrick Helland Anderson scorede fire gange for Norge ved første kamp i EM-mellemrunden. Også sejre til Tyskland og Juri Knorr, samt Danmark med Simon Hald og Mads Hoxer.

Torsdagens første kamp ved mellemrunden ved EM-slutrunden stod mellem Tyskland og Portugal. Efter en målfattig første halvleg gav stillingen 11-11, lykkedes det i anden halvleg Tyskland at tippe tingene i eget favør til en sejr på 32-30. For Juri Knorr blev dagen dog en blandet oplevelse, i det han endte med to scoringer på seks forsøg, samt to tekniske fejl.

Tyskernes næste opgør spilles lørdag kl. 20.30 mod Norge, hvor der således er lagt op til endnu en duel mellem klubkammerater fra Aalborg.

Det norske landshold mødte Spanien i en kamp om vigtige EM-point. På de første 16 minutter havde Patrick Helland Anderson scoret tre gange, mens Sander Sagosen havde nettet en enkelt gang. Ved pausen var tingene helt lige 16-16 og den uhyre tætte kamp endte i et nervepirrende drama, hvor Norge vandt med mindste mulige margin 35-34.

Anderson endte på fire mål, mens Sagosen blev noteret for to scoringer. Vetle Rønningen bidrog atter godt i den norske defensiv, mens Alexander Blonz ikke blev noteret for afslutninger.

Som nævnt ovenfor er Tyskland og Juri Knorr næste modstander for nordmændene.

Torsdagens sidste kamp i Boxen i Herning stod mellem Danmark og Frankrig, hvor værterne i den grad havde kniven for struben efter tirsdagens nederlag til Portugal.

Med Simon Hald i en bærende rolle leverede den danske defensiv en stærk indsats, hvor man trods 11-12 ved pausen fik overhalet franskmændene i anden halvleg og sejrede 32-29. Hald blev noteret for en enkelt afslutning, der ikke gav pote, mens Mads Hoxer denne dag fik begrænset spilletid og ikke blev noteret for afslutninger.

Danmark spiller igen lørdag kl. 18.00, denne gang mod Spanien.

Foto: EHF/Kolektiff

Nyhed

Black Week 2024 nærmer sig

Der bliver masser af gode tilbud på Aalborg Håndbold-merchandise. Tilmeld dig nyhedsbrevet nu og få adgang før alle andre. Allerede til kampen mod Industria Kielce den 27. november vil fans...

Læs mere
Herreligaen

Stærk defensiv grundlagde storsejr

Niklas Landin stjal showet med hele 17 redninger, da Aalborg Håndbold på udebane rundbarberede KIF Kolding med cifrene 36-16 lørdag eftermiddag. Efter to ugers pause skulle Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag...

Læs mere
Herreligaen

Dahl: Vi vil angribe kampen

Lørdag venter første ligakamp for Aalborg Håndbold i to uger, når det på udebane gælder KIF Kolding. Læs cheftræner Simon Dahls forventninger til opgøret. Således nåede Simon Dahl akkurat at...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse