Antonsen ukampdygtig i flere uger

Et springerknæ holder anføreren ude af kamp og træning i mindst seks uger.

Således må Aalborg Håndbolds anfører finde tålmodigheden frem, i det den drilske skade kommer til at holde ham fra banen i en længere periode.

– Der er aldrig noget godt tidspunkt at være skadet, men lige nu er det ekstra frustrerende, fordi vi er inde i en periode med et tæt kampprogram med opgør i både Herreligaen og Champions League.

– Så vil man selvfølgelig gerne være med og bidrage som en del af holdet, men jeg må affinde mig med, at et springerknæ kræver behandling og ro for at komme sig helt, så vi kommer ikke til at forcere et comeback, siger René Antonsen, der allerede onsdag måtte sidde over onsdagens sejr over ungarske Pick Széged grundet skaden, hvis omfang dog først blev klarlagt i løbet af torsdag.

Aalborg Håndbolds næste kamp er i morgen lørdag kl. 16.00 på udebane mod TTH Holstebro i Herreligaen.

Nyhed

Arnoldsen nomineret til fornem idrætspris

Landsholdsspilleren er blandt 10 nominerede til "Årets Fund 2024". Idrætsprisen uddeles årligt af Danmarks Idrætsforbund og Politiken og er Danmarks ældste idrætspris.- Årets Fund-prisen er en fantastisk pris, fordi den...

Læs mere
Nyhed

Miguel Martins VM-suspenderet

Portugiseren er sent tirsdag aften blevet suspenderet fra VM-slutrunden som følge af en positiv dopingprøve. Opdateret kl. 15.42Aalborg Håndbold er onsdag morgen blevet bekendtgjort med, at Miguel Martins ikke kommer...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse