Björgvinssons lejemål afsluttet

Målmand Agúst Björgvinsson er efter to måneders leje vendt retur til Ribe-Esbjerg HH.

Den islandske målvogter trådte til med kort varsel, da Niklas Landin i opstartsfasen til indeværende sæson skulle opereres.

Herfra deltog Björgvinsson i testkampene ved Heide Cup og mod SG Flensburg-Handewitt, ligesom det efterfølgende blev til syv officielle kampe for Aalborg Håndbold, heriblandt Champions League-opgørene mod One Veszprém og Füchse Berlin.

– Det har været en fantastisk oplevelse og virkelig sjovt at prøve. Nu glæder jeg mig til kampen den 11. november i Sparekassen Danmark Arena, når vi fra Ribe-Esbjerg kommer på besøg, siger Björgvinsson, der er vendt retur til den vestjyske klub.

Nyhed

Støt Mødrehjælpens indsamling onsdag

Doner nyt eller brugt sportstøj til børn til onsdagens fødselsdagskamp i Sparekassen Danmark Arena. I forbindelse med onsdagens kamp mod SønderjyskE fejrer Aalborg Håndbold 13-års fødselsdag. Vi ønsker os dog...

Læs mere
Herreligaen

Snævert nederlag til Ribe-Esbjerg

Trods en pauseføring på 12-18 måtte Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag se sig slået 34-33 af de vestjyske værter. Mindre end 48 timer efter kampen på hjemmebane mod Paris Saint-Germain skulle...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse