Champions League sæsonen skydes i gang

Onsdag aften tager vi hul på gruppespillet i denne sæsons EHF Champions League, når vi møder kroatiske Zagreb på udebane.

Opgøret er det første af i alt 14 gruppespilskampe i Gruppe A, der består af otte hold, hvoraf de seks bedste går videre til knockout-fasen.

Det er tredje sæson i træk, at vi krydser klinger med kroaterne i gruppespillet, og de fire seneste indbyrdes kampe har budt på tre sejre og et enkelt nederlag.

Den seneste kamp i Zagreb endte med en nervepirrende sejr på 27-26, og onsdag jagter vi igen to point i den kroatiske hovedstad for at sikre os den bedst mulige start på gruppespillet.

Kampen fløjtes i gang kl. 20.45. Opgøret kan følges direkte på Viaplay eller forskudt på TV3 Sport kl. 23.00 onsdag. 

Læs mere om HC PPD Zagreb ved at klikke her. 
 

Håndbold i verdensklasse