Champions League-start på udebane mod Flensburg Handewitt

Efter fredagens lodtrækning til puljeinddelingerne i VELUX EHF Champions League tegner sig det første billede af kampprogrammet for pulje D, som vi havnede i. 

Vi ved, at vores hjemmekampe skal spilles på søndage ca. kl. 17.00, og kampene vises alle direkte på DR 1. De andre klubber i puljen skal nu i nærmeste fremtid fastlægge deres hjemmekampe sammen med de tv-selskaber, der har rettighederne til kampene, men EHFs skema for kamp-rækkefølgen skal følges. 

Det betyder, at vi begynder på udebane mod selveste SG Flensburg Handewitt, som vi i parentes bemærket møder allerede lørdag 3. august kl. 19.00 i pre-season-kamp i Gigantium. Kampen i Flensburg skal spilles i tirsrummet 18.-22. september, og vores første hjemmekamp bliver søndag 29. september mod Naturhouse La Roija, som er den klub, Håvard Tvedten skiftede til, da han forlod AaB Håndbold i 2007. 

Det foreløbige program for vores kampe i Champions League ser således ud: 

18.-22. september: SG Flensburg Handewitt – Aalborg Håndbold
Søndag 29. september:  Aalborg Håndbold – Naturhouse La Rioja
Søndag 13. oktober: Aalborg Håndbold – Hamburger SV/Füchse Berlin
16.-20. oktober: Gorenje Velenje – Aalborg Håndbold
13.-17. november: Drott/Esch – Aalborg Håndbold
Søndag 24. november: Aalborg Håndbold – Drott/Esch
Søndag 1. december: Aalborg Håndbold – SG Flensburg Handewitt
5.-9. februar: Naturhouse La Rioja – Aalborg Håndbold
Søndag 16. februar: Aalborg Håndbold – Gorenje Velenje
19.-23. februar: Hamburger SV/Füchse Berlin – Aalborg Håndbold

Der er stor usikkerhed om styrken hos de slovenske mestre Gorenje Velenje i den kommende sæson. Holdet, der tidligere har haft aalborgensiske Lars Walther som træner, blev mestre for tredje gang på fem år, men fem nøgle-spillere forlader holdet. Det er Fahrudin Melic til Paris HB, Dino Bajram til Pfadi Winterthur, Jure Dolenec og Matej Gaber til Montpellier og Marko Bezjak til Magdeburg. 

Nye spillere kommer til, men indtil videre er niveauet ukendt. Det samme er tilfældet hos Naturhouse La Rioja, der blev nummer tre i Spanien efter FC Barcelona og Atletico Madrid. Her skyldes usikkerheden den dårlige økonomi, der har ramt næsten samtlige kliubber i Spanien, så der sker mange klubskifter i de kommende uger. 

 

Buster_semi1

Buster Juul glæder sig til første DM-finale

Søndag eftermiddag gælder det første DM-finale mod SAH - en kamp som Buster Juul her ser frem mod.
SAH-Patrick

Værd at vide om DM-finalerne

Læs op på facts og skæve vinkler på søndagens første DM-finale mod Skanderborg-AGF Håndbold.
Kolstad_Hoxer

TÆT PÅ: Mads Hoxer

HOXER HAR FAMILIEN I RYGGEN

Håndbold i verdensklasse