Dårligt angrebsspil årsag til nederlag i Ringsted

En fortjent sejr til Ringsted efter en 2. halvleg, hvor vort angrebsspil faldt helt sammen, og hvor vi kun scorede syv mål i de første 25 minutter af halvlegen.

Hjemmeholdet skal have stor ros for både fight og godt angrebsspil samtidig med, at målmand Brian Jørgensen stod godt. Det samme gjorde vore keepere: Ole Erevik i de første 50 minutter og Sjøstrand til sidst. Sidstnævnte nappede bl.a. to straffekast.

Hjemmeholdet kom bedst fra start og foran 5-2, men på en god periode gik vi til føring på 7-5. Så blev Barud vist ud, og den periode tabte vi 3-0. Via 10-10 gik vi til pausen med føring på 13-12.

Vi kom foran 15-13 i 2. halvleg, men TMS kom op, og vi fulgtes ad til 20-20 efter 17 minutter. Vi havde dog betydeligt sværere ved at score samtidig med, at dommerne var meget hurtige til at markere for passivt spil i vores ende af banen.

TMS afgjorde kampen med fem-syv minutter tilbage – foran 26-21, og det kogte for alvor i den tætpakkede hal, hvor TMS Ringsted beviseligt har et godt tag på topholdene.

Et ærgerligt nederlag, og dermed er kampen på lørdag kl. 15.00 mod Team Tvis Holstebro endnu vigtigere. Mød op og hjælp drengene på sporet igen.

sje_hoxer

Sejr i premieren efter hård kamp mod Sønderjyske

Aalborg Håndbold sled med det spillemæssige mod en fysisk hårdt spillende modstander, der dog til sidst blev nedlagt med cifrene 28-32. Arnoldsen og Hoxer blev delt topscorer med syv mål...
Supercup i Håndbold i Arena RandersAalborg Håndbold-SAH Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold møder HØJ Elite i pokalturneringens 1/8-finale

De forsvarende pokalmestre indleder forsvaret af titlen på udebane mod HØJ Elite fra 1. division.
Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Sønderjyske er første modstander i den nye sæson

Felix Möller forventer en tæt fight, når Bambuni Herreligaen onsdag aften skydes i gang på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold.

Håndbold i verdensklasse