EHF Champions League er tilbage

Efter mere end to måneders pause fra den fineste europæiske håndboldscene skal vi onsdag aften igen i aktion i EHF Champions League. Vi møder HBC Nantes på udebane, og kampstart er kl. 20.45 – opgøret kan følges på TV3 Sport med optakt fra kl. 20.30.

Vi har haft en rigtig fin første del af gruppespillet, hvor vi har hentet 10 point i ni kampe, hvilket i øjeblikket placerer os på fjerdepladsen i gruppe B.

Vores franske modstander har haft en mere vaklende start på gruppespillet, og forud for onsdagens kamp indtager de gruppens sjetteplads med fire point efter otte kampe.

Det har dog været meget marginalt for det franske storhold, der tilbage i 2018 var en del af Final4, hvor de tabte Champions League finalen. I deres seneste tre gruppekampe har de således hentet 0 point med en måldifference på blot -4.

Nantes råder over et stærkt hold med spillere som Kiril Lazarov, Valero Rivera, Aymeric Minne samt danske Emil Nielsen og Sebastian Augustinussen.

I det omvendte opgør i Jutlander Bank Arena besejrede vi Nantes i overbevisende stil med sejrscifrene 32-24. Onsdag aften er vi klar til at jagte en ny sejr mod det franske mandskab, når der er to vigtige point på spil.

Vi kæmper for at holde os i den øverste halvdel af den otteholds-store gruppe, hvor vi har Kiel lige i hælene og med en sejr kan spille os op på en delt tredjeplads med ukrainske Motor.

Nantes kan med en sejr indlede en slutspurt mod top 5 holdene i gruppen, mens de samtidigt kan skabe lidt luft ned til forfølgerne og spille sig nærmere en plads i knockoutfasen. De seks bedste hold går videre dertil.

 
Kampstart er som nævnt onsdag aften kl. 20.45, og du kan følge hele opgøret på TV3 Sport med optakt fra kl. 20.30.

Vil du blive klogere på Nantes, kan du læse mere om det franske mandskab her.
 

Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.
A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Lodtrækning til Champions League-puljerne 2026/27

Spændende kampe mod PSG, HC Zagreb og RK Celje venter i den indledende pulje i Machineseeker EHF Champions League i den kommende sæson.
A goalkeeper in a light blue jersey with the number 1 raises his fist in celebration during a handball match.

Seedningslag til fredagens Champions League-lodtrækning

Aalborg Håndbold er placeret i øverste seedningslag når der fredag skal fordeles hold til den kommende sæsons turnering.

Håndbold i verdensklasse