Fem mand ukampdygtige

Mandag var hele spillertruppen samlet igen for første gang i den nye sæson, men fem mand må fortsat vente lidt længere inden træningen kan genoptages.

For Buster Juuls vedkommende er det fortsat et brækket skinneben der driller, en skade som fløjspilleren pådrog sig i træning for nylig. Juul har fortsat en skinne på benet og skal forventeligt være på krykker i seks uger endnu, inden træningen kan genoptages. I alt forventes skadespausen at være på ni uger, inden det igen er muligt for Buster Juul at snøre kampskoene.

Hos Mads Hoxer, der blev skadet til første landsholdssamling før OL, er prognosen til gengæld bedre. Hoxer er således ikke længere på krykker og forventningen er lige nu, at der vil gå cirka tre uger inden profilen atter er klar, men løbende tests vil afklare præcis hvornår den populære bagspiller kan gøre comeback.

Tre af de nu hjemvendte OL-spillere er også ramt af skader og træner derfor ikke med i skrivende stund.

Hos Niklas Landin er det knæet der driller, hvorfor målmanden har fået en blokade. Målmanden kan forhåbentlig vende tilbage til træningsbanen i slutningen af næste uge.

For Simon Hald er det fortsat efterveerne efter en forstrækning i baglåret ved De Olympiske Lege i Paris der driller. Stregspilleren forventes stille og rolig at kunne træne med igen i slutningen af denne uge.

Endelig er også Sebastian Barthold ude af træningen grundet en overbelastning i højre skulder. Skaden er dog ikke værre, end at nordmanden også forventes at kunne træne med igen senere på ugen.

Nyhed

Hellbergs lejeophold afsluttet

Efter to måneder på en lejeaftale i Aalborg Håndbold vender Anton Hellberg hjem til Kolding. Anton Hellberg blev hentet til klubben, da det med Niklas Landins forestående knæoperation stod klart,...

Læs mere
Landshold

Landsholdsugen starter i dag

Otte spillere er afsted: Få det store overblik over ugens kampe her. DanmarkSpiller: Thomas Arnoldsen Danmark er allerede kvalificeret til EM i 2026 og spiller derfor EHF Euro Cup ligesom...

Læs mere
Herreligaen

Aalborg-sejr i målrig affære

Jack Thurin scorede otte mål og Thomas Arnoldsen syv, da oprykkerne fra Grindsted blev nedkæmpet på udebane søndag aften med cifrene 36-33. Nyudnævnte cheftræner Simon Dahl skulle søndag aften for...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse