Final4-semifinalerne fastlagt

Aalborg Håndbold møder GOG i semifinalen ved Final4-stævnet i Boxen til februar.

Tirsdag aften kvalificerede Aalborg Håndbold og Sønderjyske Herrehåndbold sig til Final4-stævnet og onsdag aften blev de resterende kvartfinaler afviklet.

TMS Ringsted besejrede BSH 31-30 og bookede dermed billet til stævnet, mens GOG i den sidste kvartfinale besejrede Skanderborg-AGF med 31-28.

Efter den sidste kamp blev der trukket lod til semifinalerne ved Final4-stævnet, hvor tingene faldt således ud, at Aalborg Håndbold møder GOG, mens Sønderjyske Herrehåndbold tørner sammen med TMS Ringsted.

Final4-stævnet afvikles i weekenden 14. – 15. februar 2026 i Boxen i Herning og billetsalget til Aalborg Håndbolds fanafsnit begynder fredag middag, det kan du læse mere om her.

Rækkefølgen og spilletidspunkterne på de to kampe er i skrivende stund ikke fastlagt.

Nyhed

Anden test mod TTH Holstebro fredag

Cheftræner Maik Machulla ser frem mod fredagens testkamp i Aars, hvor modstanderen er ligarivalerne fra TTH Holstebro. Cheftræneren er i gang med sin tredje uge i Aalborg Håndbold og er...

Læs mere
Landshold

Seks mand klar til OL-semifinaler

Der var spænding for alle pengene ved onsdagens OL-kvartfinaler, da seks spillere fra Aalborg Håndbold kvalificerede sig til legenes semifinaler. Samtlige ni spillere fra Aalborg Håndbold, der deltager ved De...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse