Finalen glippede – trods måske sæsonens bedste kamp

Vi var tæt på at skabe den store sensation og sikre os plads i DM-finalen, men en imponerende sejr på 28-25 i Kolding var desværre ikke nok. Vi tabte første semifinale i Aalborg 27-21, og det var der finalepladsen røg.

De sidste fem minutter i Kolding blev høj-dramatiske. Vi havde et par gange chancen for at komme foran med fem mål, men var presset på tiden og var nødt til at tage lidt satsede afslutninger. Det betød, at de rutinerede modspillere kunne ride stormen af. Vi fik dog sat en tyk streg under vores store kvaliteter, og alle spillere bød ind med en flot indsats i samtlige 60 minutter. Kolding skal være glad for, at kampen ikke varede yderligere fem minutter. Så havde vi nappet finalepladsen. 

Nu fik vi “kun” fornøjelsen af at tilføje Kolding sæsonens første nederlag på egen bane. 

Vi viste fra kampens start, at vi troede på chancen, og Martin Larsen bankede målene ind. Vi førte indtil 7-7 og fulgte med til 13-13, indtil Kolding gik til pausen foran med to mål. 

Jesper Jensen satte Emil Berggren på banens fra 2. halvlegs start, og han satte sig straks i respekt med tre flotte scoringer. Vi fulgtes ad til 20-20 efter 12 minutter, men derefter var vi i front. 

Imponerende fight og flot spil over hele linien, men desværre ikke nok. 

Til lykke til KIF Kolding København med finalepladsen. 

Vi indleder kampen om bronze med kamp på udebane på torsdag mod enten Skjern Håndbold eller Bjerringbro-Silkeborg, og så slutter vi sæsonen af i Jutlander Bank Arena søndag 31. maj kl. 15.00 med returkamp. 

Køb din billet allerede nu her.

Mads Svane m troje

Aalborg Håndbold laver 3-årig aftale med Mads Svane

Den stærke playmaker skifter sommeren 2027 til Aalborg Håndbold fra ligarivalerne Bjerringbro-Silkeborg.
FinaleSAH Juri1

Bambuni Super Cup mod SAH åbner den nye sæson

Igen i år lægger Arena Randers gulv til Bambuni Super Cup, hvortil billetsalget er startet.
Afslutning 2026

Antonsen og Juul i Hall of Fame

Ved tirsdagens guld- og afskedsreception blev anfører René Antonsen og fløjspiller Buster Juul indlemmet i Aalborg Håndbolds Hall of Fame.

Håndbold i verdensklasse