Finalenederlag i ny gyserkamp

I en ny tæt og intens finalekamp var det GOG, der trak det længste strå, og med en udesejr på 26-27 i en udsolgt Sparekassen Danmark Arena er GOG dermed danske mestre.

Finaleopgøret startede med masser af tempo og mål i begge ender. Syv gange bragte vi os front, og alle syv gange svarede GOG igen med en udligning.

Med fire mål på stribe efterfølgende, bl.a. sat ind af tilbagevendte Lukas Sandell, fik vi skabt os et hul til 11-7.

Føringen holdt vi fast i frem til pausen, hvor stillingen var 16-13 i vores favør. 

Anden halvleg blev en lang intens og uhyre tæt affære. Vi holdte fast i føringen, men GOG var hele tiden i hælene på os, og med fem minutter tilbage bragte gæsterne sig foran for første gang i kampen.

I en hæsblæsende afslutning manglede vi den afgørende skarphed, og de berømte marginaler faldt i stedet ud til GOG’s fordel, der altså sikrede sig sejren på 26-27.

Det blev dermed ikke til et fjerde dansk mesterskab på stribe, og vi ønsker i stedet tillykke til GOG.

Den afsluttende finale blev spillet i en vanvittig kulisse, hvor 5.020 tilskuere var med til at skabe en fantastisk ramme. Slutteligt vil vi gerne sige TUSIND TAK for opbakning til vores forrygende hjemmepublikum – ikke blot i dag men gennem hele sæsonen!

Matchfacts

Aalborg Håndbold målscorere:
Aron Pálmarsson 5, Sebastian Barthold 5, Nikolaj Læsø 5, Lukas Sandell 3, Kristian Bjørnsen 2, Henrik Møllgaard 2, Felix Claar 2, Jesper Nielsen 1, René Antonsen 1.

GOG målscorere:
Jerry Tollbring 8, Emil Madsen 6, Mathias Gidsel 4, Kasper Kildelund 4, Simon Pytlick 4, Morten Olsen 1.
 
Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 4 x 2 min.
GOG: 3 x 2 min.

Redninger:
Simon Gade: 14/38 (37 %)

Mikael Aggefors: 0/1

Viktor Hallgrimsson: 4/16 (25 %)
Torbjørn Bergerud: 6/20 (30 %)

Dagens tilskuertal i en udsolgt Sparekassen Danmark Arena var 5.020. Tak for opbakningen. 

Nyhed

Black Week 2024 nærmer sig

Der bliver masser af gode tilbud på Aalborg Håndbold-merchandise. Tilmeld dig nyhedsbrevet nu og få adgang før alle andre. Allerede til kampen mod Industria Kielce den 27. november vil fans...

Læs mere
Herreligaen

Stærk defensiv grundlagde storsejr

Niklas Landin stjal showet med hele 17 redninger, da Aalborg Håndbold på udebane rundbarberede KIF Kolding med cifrene 36-16 lørdag eftermiddag. Efter to ugers pause skulle Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag...

Læs mere
Herreligaen

Dahl: Vi vil angribe kampen

Lørdag venter første ligakamp for Aalborg Håndbold i to uger, når det på udebane gælder KIF Kolding. Læs cheftræner Simon Dahls forventninger til opgøret. Således nåede Simon Dahl akkurat at...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse