Fløjtalentet Andreas Væver skifter til Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold har sikret sig et af landets største talenter på venstre fløj for de kommende tre sæsoner. Den 20-årige venstre fløj, Andreas Væver, skifter fra Skanderborg Håndbold, men lejes dog ud til sin nuværende klub i næste sæson.

– Andreas Væver er en meget spændende spiller, og trods sin unge alder har han allerede spillet mange liga-kampe med masser af spilletid. Desuden har han erfaring fra en række U- landskampe. Han er lynhurtig i kontraspillet og er samtidig dygtig i forsvarsspillet, siger direktør Jan Larsen.

Andreas Væver har spillet mange U 17, U 19 og U 21 landskampe og har hidtil i denne sæson scoret 68 mål i 20 kampe for Skanderborg Håndbold.

– Med Andreas Væver sikrer vi fremtiden på venstre fløj. Samtidig med forlængelsen af aftalen med Håvard Tvedten med yderligere en sæson passer det fint, at Skanderborg Håndbold gerne vil beholde Andreas Væver i den kommende sæson så han kan udvikle sig yderligere, inden han tiltræder i Aalborg Håndbold 1. juli 2014, siger Jan Larsen.

HHD_7038

Landin viste vejen i ny hjemmesejr

Med hele 20 redninger var Niklas Landin dagens oplevelse, da Nordsjælland Håndbold blev nedkæmpet 34-29 søndag eftermiddag. Patrick Helland Anderson topscorer med syv mål.
On fire 2

Læs praktisk information til dagens ligakamp mod Nordsjælland Håndbold

Find alle informationer om opgøret her.
Aalborg-Paris

Cheftræneren vil fortsætte de gode takter søndag

Når Aalborg Håndbold søndag kl. 14.00 møder Nordsjælland Håndbold på hjemmebane vil cheftræner Simon Dahl se mere af de gode ting, der førte til sejr i Champions League torsdag aften.

Håndbold i verdensklasse