Første sejr til U 18 – 33-23 på udebane i Ikast

Vores U 18 drenge i 1. division sikrede sig sæsonens første sejr, da det blev 33-23 på udebane over Team Ikast i Ikast-Brande Arena. Vi var bagud 14-13 ved pausen.

Resultatet betyder, at vi efter tre kampe har en sejr, en uafgjort og et nederlag, og de tre point giver en tredjeplads i puljen.

Kampen var præget af stor jævnbyrdighed – på nær i de sidste 10 minutter. Hjemmeholdet indledte bedst og førte 2-0, 5-2 og 6-3. Vi lod os imidlertid ikke ryste, og med fire scoringer i træk kom vi på 6-7 midt i halvlegen.

Selv om vi fik mere og mere greb om spillet, var vi alligevel bagud 14-13 ved pausen. Vi tog teten i 2. halvleg og kom hurtigt foran 17-15, men hjemmeholdet fuglte godt med. Med 10 minutter tilbage førte vi 24-21 – og hjulpet af en udvisning til Ikast scorede vi fem mål i træk, så grundlaget for den store sejr var skabt. Sejr på 33-23.

Målscorere for Aalborg Håndbold: Christian Jensen 11, Patrick Pheiffer 5, Kasper Holmen 5, Simon Hald 4, Søren Schou 2, Morten Pedersen 2, Henrik Tilsted 2 og Cornelius Stenderup 2.

Hox_juri_nyt toej

Ny træningskollektion på webshoppen

Den nye unikt designede Aalborg Håndbold træningskollektion er nu til salg på webshoppen.
IMG_1773

Norlyk og Nielsen efter første træning

Hør fra to af de nye ansigter i spillertruppen efter første træning i sæson 2026/27.
A goalkeeper in a light blue jersey stands near the goalpost, arms outstretched, during a sports match with a blurred crowd in the background.

Champions League-runder fastlagt

I det indledende puljespil i Machineseeker EHF Champions League åbner Aalborg Håndbold på hjemmebane mod Paris Saint-Germain. Se rækkefølgen på de seks indledende kampe her.

Håndbold i verdensklasse