Forberedelser til den nye sæson mod stærke tyske hold

Trænerduoen Nikolaj Jacobsens og Mortens Bjerre fortid som spillere i den tyske Bundesliga afspejler sig i vores forberedelser til næste sæson. Der bliver nemlig flere kampe mod stærke tyske hold som THW Kiel og Flensburg-Handewitt. 

De to trænere kalder holdet til første træning efter ferien onsdag 17. juli, hvor løbeskoene skal medbringes til løbe-træning i Skovdalen. I uge 30 gælder det træningslejr på Nordjyllands Idrætsefterskole i Stidsholt ved Sæby.

Første test-kamp bliver pre-season kampen mod SG Flensburg-Handewitt lørdag 3. august kl. 19.00 i Gigantium. Flensburg, der blev nummer to i den netop afsluttede Bundesliga, kommer blandt andre med stærke danske spillere som Søren Rasmussen, Michael Knudsen, Thomas Mogensen, Anders Eggert og Lasse Svan Hansen. 

Weekenden 9.-11. august drager holdet til en stærk turnering i Bremen med deltagelse af os og tre Bundesliga-hold. Lørdag 10. august kl. 16.00 spiller vi “semifinale” mod SG Flensburg-Handewitt, mens Lemgo og Melsungen mødes i den anden “semifinale”. Søndag mødes de to vindere og de to tabere. 

Fredag 16. august sætter vi igen kursen mod det tyske, hvor vi i Kiel møder de forsvarende tyske mestre fra THW Kiel med blandt andre Johan Sjöstrand på holdet. 

Ugen efter gælder det det Super Cuppen mod Århus Håndbold i Gigantium, og onsdag 28. august spiller vi 1/8-finale i pokalturneringen. 

Lørdag 31. august åbner vi ligaen på udebane mod KIF Kolding København. 

DM guld 2026

Aalborg Håndbold ønsker god sommer!

Kontoret vil være ferielukket i uge 28-29.
Klynge

Programmet for grundspillet i Bambuni Herreligaen 2026/27

Aalborg Håndbold åbner sæsonen på udebane mod Sønderjyske Herrehåndbold, inden to hjemmekampe venter.
A golden trophy featuring a soccer ball encased in a hexagonal lattice design is displayed in a stadium filled with spectators.

Lodtrækning til Champions League-puljerne 2026/27

Spændende kampe mod PSG, HC Zagreb og RK Celje venter i den indledende pulje i Machineseeker EHF Champions League i den kommende sæson.

Håndbold i verdensklasse