pokal header web (2)

God første test med snævert nederlag

Uden en stribe stamspillere måtte Aalborg Håndbold lørdag se sig slået 35-34 af Mors-Thy Håndbold i sæsonens første testkamp. Miguels Martins topscorer med syv mål.

Efter en mini-træningslejr på tre dage skulle Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag ud i sæsonens første testkamp, der blev afviklet i Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev mod Mors-Thy Håndbold.

Foruden alle OL-spillerne måtte cheftræner Maik Machulla også se bort fra fortsat skadede Mads Hoxer, mens også Lukas Nilsson stod over med en mindre skavank.

Det gav selvsagt nordvestjyderme en markant fordel, idet holdet var i noget nær stærkeste opstilling.

Styrkeforskellen var tydelig straks fra start, hvor Aalborg Håndbold efter 10 minutter måtte se sig bagud med 7-4 efter en tempopræget indledning fra Mors-Thy.

Udover Maik Machulla på sidelinjen var det også første mulighed for nytilkomne Miguel Martins til at vise sig frem. Portugiseren spillede en god kamp og leverede både scoringer og assists og viste tempo, overblik og afslutningsstyrke i sin første kamp, hvor også blev til hele syv scoringer og titlen som dagens topscorer. 

Den efterfølgende periode bød på kampens anden udvisning til anfører René Antonsen, så Aalborg Håndbold trods en opstrammet defensiv, fortsat var bagud ved stillingen 13-19 efter 20 minutter.

Flere af de unge U/19-spillere, der siden opstarten har deltaget i træningen, blev løbende sendt på banen, hvor blandt andet Nicolas Waldvogel udmærkede sig ved en fin scoring, inden han minutter senere måtte indkassere kampens og Aalborg Håndbolds tredje udvisning.

Herefter gik bølgerne kortvarigt højt, da først Mors-Thys Malthe Bull modtog en udvisning inden Aalborg Håndbolds Martin Larsen blev vist et rødt kort for en batalje med Mads Svane.

Første halvleg blev dog afsluttet fint af Machullas mandskab, der ved pausefløjtet måtte se sig bagud med 19-17.

Anden omgang blev indledt med flere redninger af Fabian Norsten, så U/19-spiller Max Nielsen efter 36 minutter kunne udligne til 21-21.

Kort efter var Mors-Thy føringen dog genetableret, hvorfor Maik Machulla brugte de efterfølgende minutter til at eksperimentere med syv-mod-seks angreb, mens også U/19-spiller Tobias Bugge tog plads mellem stængerne.

Galleri – klik for større fotos

Også Mors-Thy sendte flere unge spillere i aktion, hvilket betød at målene i en periode fløj ind i begge ender, hvilket Aalborg Håndbold kom bedst ud af, blandt andet via flere redninger fra unge Bugge i målet, samt to scoringer på straffekast fra Jack Thurin.

Med et kvarter igen var stillingen helt lige 26-26 og kort efter var det primært begge holds ungdomsspillere der var på banen, hvilket en overgang tippede tingene i Aalborg Håndbolds favør.

Unge Nicolas Waldfogel scorede på to hurtige kontraløb, så man for første gang i opgøret var i front ved stillingen 31-29 med ni minutter igen. Det varede dog ikke ved og i stedet kom Mors-Thy tilbage i front, inden Miguel Martins akkurat måtte se opgørets sidste afslutning  snige sig forbi stolpen,.

Dermed endte kampen med et nederlag på 34-35, hvilket dog ikke var det vigtigste på dagen, hvor cheftræner Maik Machulla fik prøvet flere ting af og fik set flere af sine spillere i aktion for første gang.

Fredag 9. august venter næste testkamp, når TTH Holstebro er modstanderen i Aars.

Matchfacts testkamp

Aalborg Håndbold – Mors-Thy Håndbold 34-35 (17-19)

Stillinger undervejs

10’ 4-7, 20’ 9-13, 30’ 17-19, 40’ 23-24, 50’ 28-29, 60’ 34-35.

Målscorere Aalborg Håndbold

Miguel Martins 7, Jack Thurin 4, Patrick Wiesmach 4, René Antonsen 4, Nicolas Waldvoge (U/19)l 4, Martin Larsen 3, Marinus Munk 3, Buster Juul 2, Max Nielsen (U/19) 2, Silas Jacobsen  (U/19) 1

2-minutters udvisninger

Aalborg Håndbold: 5

Mors-Thy Håndbold: 3

Rødt kort

Aalborg Håndbold: Martin Larsen

Mors-Thy Håndbold: –

HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Bjerringbro Silkeborg Håndbold Foto: Henrik Hansen

Möller og Vlah topscorere lørdag

De to landsholdsspillere blev topscorere for henholdsvis Sverige og Slovenien, der begge sejrede i deres VM-kampe. Flere af Aalborg Håndbolds spillere satte stort præg på lørdagens kampe ved VM-slutrunden. For...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Ribe-Esbjerg HH Foto: Henrik Hansen

Arnoldsen nomineret til fornem idrætspris

Landsholdsspilleren er blandt 10 nominerede til “Årets Fund 2024”. Idrætsprisen uddeles årligt af Danmarks Idrætsforbund og Politiken og er Danmarks ældste idrætspris. – Årets Fund-prisen er en fantastisk pris, fordi...
patrick-anderson3

Norsk stortalent skifter til Aalborg Håndbold

Den 20-årige norske højre back Patrick Helland Anderson kommer efter sommerferien til Aalborg Håndbold på en treårig aftale. Nordmanden, der i denne sæson tørner ud for de flerdobbelte norske mestre...

Håndbold i verdensklasse