Efter en meget disciplineret start tabte vi pusten og måtte se os slået med otte mål i Skanderborg – 35-27 efter 16-15 ved pausen.
Vi startede rigtig flot og spillede i en lang periode noget af det bedste set i den her sæson. Vi indledte med at dække en skæv 5-1 skiftevis i højre og venstre forsvarsside for at stække Skanderborgs høje tempo.
Det lykkedes og gjorde, at Skanderborg skulle bruge de første 20 minutter, inden de fik løst det. Med stor tålmodighed og kloge beslutninger, samt en vilje til at hjælpe hinanden i angrebsspillet, spillede vi os til gode chancer i størstedelen af angrebene og have styr på Skanderborg de første 22 minutter.
Vi førte i den periode 5-1, 11-7 og 12-8, inden vi med fire fejl i træk i angrebet blev straffet af en stærkt hjemmehold, som man ikke skal give disse muligheder. Og pludselig stod der 12-12, hvor efter vi går til pause bagud med 1 16-15. på et ærgelig straffe i sidste sekund.
Efter pausen glemte vi, hvad der havde båret os frem i 1. halvleg, og Skanderborg straffede os effektivt med at vinde de første fem minutter med 6-1. Efter 39 min tog træner Simon Sørensen time-out bagud 25-18, hvorefter vi fik lidt bedre styr på vores spil og rettet lidt i forsvaret.
Det medførte, at vi spiller lige op med Skanderborg de sidste 20 minutter.
Nu er første halvdel af liga-sæsonen overstået, hvor det er blevet til to point, hvilket ud fra de kampe, der er spillet nok lige er i underkanten. Men ser man over hele forløbet fra, da sæsonen startede, er der sket utrolig meget både med truppen som helhed og for den enkelte spiller. Så hvis holdet kan blive ved med at rykke på de elementer i spillet, der stadig halter lidt, samt stadig forbedre de individuelle kompetencer, så venter der stadig point i ligaen i den sidste halvdel af sæsonen.
Målscore for Aalborg håndbold: Mads Thomsen 6, Henrik Tilsted 5 (3), Rasmus Bertelsen 5, Christian Jensen 4, Lars Jensen 4, Simon Hald 2 og Rasmus Svendsen 1