​GOG venter i finalen

Vores kommende finalemodstander er fundet, og vi starter på udebane på onsdag 8. juni kl. 20.30 mod GOG.

Det er en realitet, efter GOG lørdag eftermiddag besejrede Skjern Håndbold i den tredje og afgørende semifinale på Sydfyn.

Vores hjemmekamp i finaleserien er derfor også fastlagt til søndag 12. juni kl. 17.00.

Vi er desværre nødt til at meddele, at der ikke vil blive åbnet for billetsalg til kampen, da disse på forhånd er afsat.

Har du billet til kampen, håber vi, du vil være med til at male Sparekassen Danmark Arena rød sammen med os.

Vi har netop sat vores røde fantrøjer i bomuld til salg online, som du kan afhente til finalekampen. Find den her.

Nu gælder det en vigtig første kamp i Gudme på onsdag, inden vi ses på søndag til et brag af en finalekamp mod grundspilsvinderne.

Første kamp vises direkte på TV2 Sport, mens søndagens opgør bliver sendt på TV2.

Nyhed

Buster Juul ude i flere uger

Et brækket skinneben sætter venstrefløjen ud af spil de kommende uger. Torsdagens træning endte desværre ikke godt for Buster Juul. Desværre landede venstrefløjen uheldigt og brækkede skinnebenet. Han er derfor...

Læs mere
Nyhed

Anden test mod TTH Holstebro fredag

Cheftræner Maik Machulla ser frem mod fredagens testkamp i Aars, hvor modstanderen er ligarivalerne fra TTH Holstebro. Cheftræneren er i gang med sin tredje uge i Aalborg Håndbold og er...

Læs mere
Landshold

Seks mand klar til OL-semifinaler

Der var spænding for alle pengene ved onsdagens OL-kvartfinaler, da seks spillere fra Aalborg Håndbold kvalificerede sig til legenes semifinaler. Samtlige ni spillere fra Aalborg Håndbold, der deltager ved De...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse