Hellbergs lejeophold afsluttet

Efter to måneder på en lejeaftale i Aalborg Håndbold vender Anton Hellberg hjem til Kolding.

Anton Hellberg blev hentet til klubben, da det med Niklas Landins forestående knæoperation stod klart, at vi i to måneder måtte undvære målmanden. Han er nu tilbage på banen, og det betyder et farvel til den svenske suppleant. 

“Vi er taknemmelige for, at Hellberg havde lyst til med kort varsel at flytte til Aalborg og bidrage til træning og i kamp i Landins fravær. Det er ikke nemt at komme til en ny klub og falde ind fra første øjeblik, men det har virkelig været en fornøjelse at have ham som en del af truppen, og vi ønsker ham alt held og lykke fremover,” udtaler direktør Jan Larsen.

Målmanden supplerede Fabian Norsten ved 13 kampe og havde ikke mindst stor andel i udesejren mod TTH Holstebro, hvor Hellberg kom ind midt i kampen og bl.a. pillede tre straffekast. 

Nu er han tilbage ved sin forhenværende klub KIF Kolding, hvor han er på kontrakt resten af sæsonen.

Aalborg Håndbold takker ham for det gode samarbejde og den flotte indsats.

Nyhed

God første test med snævert nederlag

Uden en stribe stamspillere måtte Aalborg Håndbold lørdag se sig slået 35-34 af Mors-Thy Håndbold i sæsonens første testkamp. Miguels Martins topscorer med syv mål. Efter en mini-træningslejr på tre...

Læs mere
Nyhed

Første testkamp lørdag

Efter to ugers opstart venter lørdag eftermiddag sæsonens første testkamp, når Aalborg Håndbold møder Mors-Thy. Opgøret bliver første kamp for cheftræner Maik Machulla, der dog fortsat råder over en delvist...

Læs mere
Nyhed

Billetsalg starter fredag

Fredag kl. 10.00 begynder salget af billetter til samtlige hjemmekampe frem til nytår. Er man en af de mange der har glædet sig til starten på den kommende sæson i...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse