Hellbergs lejeophold afsluttet

Efter to måneder på en lejeaftale i Aalborg Håndbold vender Anton Hellberg hjem til Kolding.

Anton Hellberg blev hentet til klubben, da det med Niklas Landins forestående knæoperation stod klart, at vi i to måneder måtte undvære målmanden. Han er nu tilbage på banen, og det betyder et farvel til den svenske suppleant. 

“Vi er taknemmelige for, at Hellberg havde lyst til med kort varsel at flytte til Aalborg og bidrage til træning og i kamp i Landins fravær. Det er ikke nemt at komme til en ny klub og falde ind fra første øjeblik, men det har virkelig været en fornøjelse at have ham som en del af truppen, og vi ønsker ham alt held og lykke fremover,” udtaler direktør Jan Larsen.

Målmanden supplerede Fabian Norsten ved 13 kampe og havde ikke mindst stor andel i udesejren mod TTH Holstebro, hvor Hellberg kom ind midt i kampen og bl.a. pillede tre straffekast. 

Nu er han tilbage ved sin forhenværende klub KIF Kolding, hvor han er på kontrakt resten af sæsonen.

Aalborg Håndbold takker ham for det gode samarbejde og den flotte indsats.

Herreligaen

Holdopstillinger til dagens kamp

Se mandskaberne fra Aalborg Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg Håndbold til dagens opgør i HTH Herreligaen. Her kan du se de to holds holdopstillinger til dagens kamp, der fløjtes i gang kl....

Læs mere
Herreligaen

Praktisk info til lørdagens kamp

Læs praktiske informationer for tilskuere og fans til dagens kamp mod Bjerringbro-Silkeborg i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er endnu få ledige billetter tilbage til dagens kamp. Køb billet online...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse