Hoxer foran kortere pause

En mindre skade i det ene ben giver bagspilleren Mads Hoxer en pause på 10-14 dage.

Skaden opstod i kølvandet på opgøret mod franske HBC Nantes i EHF Champions League i midtugen og den stærke højre back deltog derfor ikke i lørdagens sejr over HØJ Elite i Bambuni Herreligaen.

Søndag er Mads Hoxer blevet scannet på det beskadigede ben, hvilket viste, at der er behov for 10-14 dages pause uden kamp eller træning.

Hoxer, der er udtaget til det danske landsholds forestående træningslejr og Golden League-kampe, deltager alligevel i landsholdssamlingen i denne uge med de øvrige udtagne spillere, dog udelukkende for at få behandling og af hensyn til samværet med de øvrige spillere, hvorfor han ikke vil deltage i hverken landsholdets træning eller kampe.

Mads Hoxer er en af i alt 10 landsholdsspillere der er udtaget fra Aalborg Håndbolds trup til den kommende uges landskampe.

Preseasonkamp Aalborg Håndbold-Paris Saint-Germain foto: Henrik Hansen

Pokalkvartfinale endeligt fastlagt

Opgøret på udebane mod Sønderjyske afvikles onsdag den 11. november.
Elias og Martin

Aalborg Håndbold henter Elias Ellefsen á Skipagøtu på en fireårig aftale

Den færøske playmaker kommer til sommeren 2027 til Aalborg på en fri transfer fra tyske THW Kiel.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Aalborg Håndbold sælger Juri Knorr

I en rekordstor handel har Aalborg Håndbold i dag solgt den tyske bagspiller til franske Paris Saint-Germain, hvortil han skifter i sommeren 2027.

Håndbold i verdensklasse