Husk børnenes julesok til lørdagens kamp mod Skanderborg-Aarhus

Børn til og med 12 år kan gratis få fyldt deres julesok med lækkerier til næste hjemmekamp i HTH Herreligaen.

Traditionen tro markerer Aalborg Håndbold julens komme, når vi til hjemmekampen mod Skanderborg-Aarhus opfordrer alle børn til og med 12 år til at medbringe en julesok til kampen.

Sokken indleveres før kampstart i vores stand i arenaen, og i pausen kan sokken afhentes samme sted, denne gang fyldt med julegodter, der kan nydes i anden halvleg eller efter kampen.

Så tag hele familien med i Sparekassen Danmark Arena til en julehyggelig dag med håndbold i verdensklasse.

Håndbold i verdensklasse