Information om Truckscout24 EHF Final 4 2024 i Köln

Læs mere om billetter, lodtrækning og øvrig praktisk info.

Med onsdagens sejr på 33-28 over Telekom Veszprém er Aalborg Håndbold for anden gang nogensinde kvalificeret til Truckscout 24 EHF Final4 2024 i Köln, der afvikles i weekenden 8.-9. juni i Lanxess Arena, der har en samlet kapacitet på 20.000 tilskuere.

Billetter til Truckscout24 EHF Final4 2024

Vi har allerede modtaget masser af henvendelser fra fans og samarbejdspartnere, der gerne vil støtte holdet til den spændende weekend.

Aalborg Håndbold afventer i øjeblikket nærmere information fra det europæiske håndboldforbund i forhold til hvilke muligheder der bliver vedrørende billetsalg.

Vi forventer først at vide mere i løbet af den kommende uge og så snart denne information foreligger vil vi informere nærmere her på hjemmesiden, samt på vores sociale medier.

Dog ligger det allerede nu fast, at vi med stor sandsynlighed ikke får mulighed for at opfylde alle ønsker på billetter som vi modtager.

Vi kommer derfor til at prioritere samarbejdspartnere, sæsonkortholdere og fanklubmedlemmer, men kan ikke oplyse nærmere herom før vi præcis ved mere om mulighederne.

Alle disse tre grupper vil blive informeret særskilt når denne information foreligger.

Venteliste på billetter

Det vil ikke være muligt at blive skrevet på venteliste til billetter.

Lodtrækning til Truckscout24 EHF Final4 2024

Tirsdag 7. maj kl. 17.00 foretages lodtrækningen til semifinalerne i turneringen. Denne kan følges via livestream og Aalborg Håndbold vil naturligvis informere nærmere herom når vi har mere information.

De tre mulige modstandere er de regerende mestre fra SC Magdeburg, THW Kiel og FC Barcelona. 

Læs mere

Vi har oprettet en underside her på aalborghaandbold.dk, hvor vi løbende vil opdatere med nærmere information om finalebegivenheden i Köln i takt med at flere informationer foreligger.

Kronborg_TTH

Kronborg før Zagreb: Vi skal ud at løbe med dem

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sit bud på hvad det kræver, hvis Aalborg Håndbold onsdag aften skal hente endnu en sejr over HC Zagreb.
HHD_8493

Möller og Norsten udtaget for Sverige

Begge spillere er udtaget til Sveriges kommende EM-kvalifikationskampe.
IMG_5057

Værd at vide om HC Zagreb

Læs seneste nyt om de kroatiske mestre inden onsdagens returkamp i EHF Champions League i Sparekassen Danmark Arena.

Håndbold i verdensklasse