Jyske Mesterskab sikkert i hus.

Det var med en vis spænding, vi forlod Gigantium søndag den 7. april kl. 5.30 med kurs mod det sønderjyske. Sammen med Nøvlings U18 drenge og Aabybro´s U18 piger delte holdene bus. Forud ventede en tre timer lang bustur, inden vi skulle spille tre kampe a 2 x 20 minutter.
 
Første modstander ved arrangementet var netop Nøvling. De to hold havde delt bus fra det nordjyske, så betingelserne for de to hold var de samme.
 
Da begge hold havde stor kendskab til hinanden (tre af nøvlings spillere var i vores trup i første halvdel af turneringen), og da der var tale om et lokalopgør, startede de to hold lidt nervøst. Da der var spillet godt seks minutter, var vi kun foran med 3-2. Med gode redninger af Nøvlings målmand og med tre scoringer i træk var det herefter Nøvling, der bragte sig foran med 5-3.
Træner Christian Müller fik dog hurtigt rettet på vores tropper og med seks mål i træk, havde vi overtaget føringen med 5-9 efter ca. 13 minutters spil.
Herefter blev Nøvling ramt af en to minutters udvisning, og vi benyttede lejligheden til at komme yderligere foran.
Der blev vist godt håndbold i begge angreb, samtidig med at forsvaret og de to målmænd var på tærene for at yde deres bedste.
Stillingen ved pausen var 13-8 i vores favør.
I gennem hele anden halvleg bevarede vi teeten og selv om Nøvling aldrig gav op, kom sejren ikke i fare. Nøvling kæmpede virkeligt for at hænge på, men holdet måtte sande, at vi var et bedre hold.
 
Følgende spillere kom på scoringslisten mod Nøvling:
Henrik Tilsted 7, Morten Pedersen 6, Christian Jensen 5, Cornelius Stenderup 3, Kasper Holmen 2, Daniel Christensen 2  og Magnus Saugstrup med 1 mål.
 
Efterfølgende skulle det vise sig, at netop kampen mod Nøvling blev den vanskeligste af de tre kampe. Fuldt ud fortjent blev det Nøvling, der blev nr. to og dermed fik holdet sølvmedaljer.
 
 
Med en vunden kamp i bagagen gik vi lidt mere roligt til kamp nummer to mod Viby IF fra kreds 3. Viby havde i sin første kamp tabt til TM Tønder Håndbold.
 
Selvom begge hold i de første minutter havde flere forsøg uden at score, var det os, der først fik gang i målscoringen. Da der var spillet ca. seks minutter var vi foran med 3-0. Senere blev det 6-2 og 9-4. Det var, som om vi havde fuld kontrol over kampen. Ganske vist fik Viby IF reduceret  til 10-6, men med en fin finish inden pausen kom vi foran med 13-6.
I hele anden halvleg var det os, det styrende kampen. Stille og roligt øgede vi forspringet. Midt i anden halvleg scorede vi fire gange og herefter var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Selvom vi kun spillede 20 minutter pr. halvleg, formåede vi at score 25 gange, mens målmændene kun 15 gange måtte hente bolden i eget net.
Kampen var meget fair spillet, og dommerne havde kun brug for en enkelt udvisning i kampen. Denne udvisning blev tildelt Viby IF.
I dette opgør var der en klar forskel på de to holds niveau. Viby IF´s bredde var ikke så stor som vores.
 
I dette opgør blev Aalborg Håndbolds mål scoret af:
Christian Jensen 8, Cornelius Stenderup 5, Morten Pedersen 5, Daniel Christensen 4, Magnus Saugstrup 2 og Henrik Tilsted med 1 mål.
 
 
Da vores spillere løb på banen til tredje og sidste kamp mod TM Tønder Håndbold, var spillerne fast besluttede på, at nu skulle arbejdet gøres færdig, så man kunne tage hjem som samlet vinder af stævnet og dermed smykke sig som Jysk Mester. 
 
At spillerne fra kampens start var tændte, ses tydeligt af målscoringen. Vores forsvar og målmand formåede i de første seks minutter helt at lukke af for scoring af TM Tønders skytter, hvorimod vores angrebsmaskine på glimrende vis og med stor forståelse scorede det ene mål efter det andet. Da TM Tønder endelig fik scoret, viste måltavlen 6-1. Vi havde dermed skabt et godt grundlag for endnu en sejr.
Om det var den gode start på kampen, skal være usagt, men det var, som om vi herefter tog lidt for nemt på opgaven. Ganske vist bevarede vi denne fem måls føring i de næste otte minutter. Da der var spillet 14 minutter, var vi foran med 10-5.
Vi fik herefter ikke taklet TM Tønders skytter og med tre mål til dem, var afstanden på de to hold nu kun 10-8.
Pauseresultatet var 13-10.
I hele anden halvleg bevarede vi afstanden på tre til fire mål, og der var aldrig for alvor tvivl om resultatets udfald. Dertil var vi et bedre hold. Vores bredde og fysik var klart bedre end modstanderen. Der blev ikke vist så flot et håndboldspil, og vi havde for travlt med at afslutte. Det var fuldt ud fortjent, at vi sluttede kampen med at vinde med 22-18. Dermed blev vi også en suveræn vinder.
 
Dansk Håndbold Forbund kunne efter kampen hylde os som vinder af Jysk Mesterskab i 2. division.
Naturligvis var der stor glæde hos spillere, trænere og ledere med titlen.  
Med medaljer om halsen og god stemning i bussen blev turen til det nordjyske derfor ikke så lang.
 
I opgøret mod TM Tønder Håndbold blev Aalborg Håndbolds mål scoret af:
Christian Jensen 7, Morten Pedersen 6, Cornelius Stenderup 5, Henrik Tilsted med 3 og Kasper Holmen 1 mål.

Forløsning i anden halvleg, da Skanderborg-AGF blev besejret

For anden kamp i træk førte Marinus Munk an på måltavlen, denne gang med ni scoringer, da Aalborg Håndbold overvandt en sløj første halvleg og sejrede 28-24. Med Mads Hoxer...

Praktisk information til aftenens dyst mod Skanderborg-AGF

Læs praktiske informationer til aftenens opgør i Herreligaen i Sparekassen Danmark Arena. Billetter Der er endnu få ledige billetter til kampen – bestil dem via linket herunder. Find billetter her...

Aalborg Håndbold på ny pointjagt søndag aften

Søndag kl. 20.00 venter et ægte efterårsbrag, når Skanderborg-AGF gæster Sparekassen Danmark Arena – en kamp som torsdagens målhelt Marinus Munk her ser frem mod. Efter torsdagens nederlag i Barcelona...

Håndbold i verdensklasse